Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. N.: Krigsforsikringen kontra England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigsforsikringen kontra England.
I løpet av december— januar begyndte assuranseremisserne
fra England pludselig at ophøre. Rederforbundet henvendte
sig til den engelske regjerings befragtningsagenter i London,
Furness Withy & Co., og fik til svar at man skulde gjøre
hvad man kunde, men der var enkelte vanskeligheter:
«Enkelte certepartier indeholder ikke bestemt værdi
angivelse av skibet, og befragterne anser sig ikke bunden til
en hvilkensomhelst værdiansættelse, der endog økes under
certepartiernes løpetid. Man mener det vil gaa glattere, om
der fikseres værdiansættelse i certepartierne. De overskytende
beløp er undertiden dækket i norske selskaper til høiere be
løp end den samtidige rate i London. Befragterne mener
at de kun kan avkræves Londonpræmien og vil procedere
dette spørsmaal.»
Og paa fornyet henvendelse til samme firma, denne gang
gjennem den herværende engelske legation, fik man samme
svar. Denne gang i mere diplomatiske vendinger.
Her var altsaa den draape som fik bægeret til at flyte
over. Man hadde i England øiensynlig det indtryk at man
i Norge vilde lukrere paa de alliertes bekostning.
Saa svært tiltalende var metoden ikke, alle forhold tat
i betragtning. Det kan vi aapent medgi. Hvor skulde til
slut grænsen bli for disse værdiansættelser, der i England
betegnedes som et vildt kapløp (a mad race) for at drive
fragterne op og gjøre livet uutholdelig for forbrukerne i alle
lande? Tyskland kunde muligens være vel tjent med det.
Men England og dets allierte var det ikke.
Og vi seiv kan jo heller ikke se bort fra, at den rent
humanitære side av saken, hensynet til menneskeliv, let ut
sættes for at skyves tilside, nåar hovedvegten ved den slags
krigsforsikring lægges paa skibsværdierne uten hensyn til ri
sikoen i de forskjellige farvand. Og nåar enkelte aviser under
krigen drev sin lojalitet overfor rederne saa vidt, at de endog
ydede dem anerkjendelse, fordi de risikerte sine gamle, til
det flerdobbelte assurerte fartøier i faresonerne, da viser jo
dette i hvilken uskyldighets- og ukyndighetstilstand man den
gang paa visse hold levde. Parolen lød dengang, akkurat
som nu at man skulde være til det yderste forsigtig med,
hvad man tok ind i aviserne og kun la avisernes faste med
arbeidere komme til orde. Ja, fagforeningsbevægelsen kan
141
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
