Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Elster: Tryggve Andersen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian Elster.
over dem. Naar en tænker paa hvor vidunderlig trufne
hans østlandske naturbilleder er, blir hans gjengivelse av
sørlandsnaturen vag og stemningsfattig.
Tryggve Andersen opgav sin roman for lang tid. Vaaren
1893 reiste han til Hamar. Kort efter døde hans far, og den
ældste av sønnerne, Thomas Andersen, blev konstitueret som
foged. Tryggve Andersen kom paa kontoret hos sin bror og
arbeidet der i aarene 1893 til 95. Det blev betydningsfulde
aar for ham, det er i de aar «I Cancelliraadens dage» blir
til. Det er karakteristisk for ham og det kom hans litte
rære arbeide tilgode at han blev en udmerket kontor
mand. Han var overhodet av de mennesker som nåar han
paatok sig et arbeide, utførte det med den største omhygge
lighet, samvittighetsfuldhet og punktlighet. Han drev nu om
fattende arkivstudier, og hadde sjeldent anlæg for det arbeide,
en ypperlig sporsans, en sikker evne til at skjelne mellem
væsentlig og uvæsentlig, han var utrættelig og omhyggelig og
gjennemført ordentlig. I disse aar samler han materiale til
sin kulturhistoriske roman og begynder at skrive paa den.
Samtidig er han ivrig optat av at etterspore den mundtlige
tradition han kan finde bevaret. Først og fremst har hans
mor fortalt ham meget. Men ellers spurte og grov han hvor
han kunde komme til. Han har seiv i indledningen til «Hi
storien om majoren» git en skildring av hvordan han rundt
om paa gaardene samlet paa historier fra gamle dage.
«I Cancelliraadens dage» foregaar paa Ringsaker i be
gyndelsen av det 19de aarhundrede. Den er væsentlig bygget
paa Ringsaker-traditioner med enkelte træk fra den tilstøtende
bygd Nes. Direkte modeller, saaledes at skildringen gir en
bestemt historisk person, er det bare for faa av fortællin
gens personer. Han har benyttet spredte træk, hentet fra tra
dition og øvrige kilder, til at levendegjore digterisk sette
figurer. Til cancelliraaden har han benyttet beretningen om
en cancelliraad og sorenskriver fra de dage, hvis oprindelse
var übekjendt, og som blev en mægtig og paagaaende og
fremragende jorddrot, til cancelliraadinden traditionen om at
hun var av adelig byrd og hadde skaffet manden hans em
bede; og saaledes er der altid noget historisk eller faktisk
at finde i beretningen om hver eneste person. En enkelt
biperson er nævnt ved navns nævnelse, nemlig indlægskallen
168
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
