Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Elster: Tryggve Andersen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian Elster.
«I Cancelliraadens dage» er en levendegiort kultur
historisk skildring. En og anden gang gives en direkte kul
turhistorisk fremstilling som den om presterne i andet kapi
tel eller i beretningen om slegten Orre. Men som regel er
kulturskildringen og menneskeskildringen arbeidet tæt sam
men. Det er først og fremst gjennem menneskene vi for
nemmer tidsstemningen. Med den ypperste kunst er avstan
den holdt, uten at skildringen i mindste maate er blit fjern
eller avbleket. En samtidig kunde ikke ha fortalt disse
historier mere levende og anskuelig, med mere virkelighets
nær kunst. Embedsmændene er fjernest, de tilhører en svun
den tid, og i stil hermed er deres sprog git et svakt anstrøk
av gammel tone. Mellemklassen er os straks nærmere, og i
bøndernes tale klinger Hedemarksdialekten bredt og sterkt.
I den er der baade fortid og nutid.
Mot den kulturhistoriske bakgrund ser vi da menneskenes
skjæbner. Og her viser digteren sin styrke. Det er saa vist
ikke gaat kulturhistorie i disse mennesker. Deres skjæbner
griper os umiddelbart, da er det ikke længer tid mellem dem
og os, da er vi optat bare av sjæleskildringen, av disse men
neskers smerte, deres sorg og deres kranke lykke.
Den centrale og samlende person i disse skildringer er
cancelliraad og sorenskriver Weydahl. Han er en klokker
søn fra Romerike som har arbeidet sig op, en fremragende
og mægtig personlighet som har trodd sig seiv skapt til en
stor fremtid. Men han var for bred og selvsikker for hof
livet i Kjøbenhavn, hvor han traadte for tungt paa de glatte
gulv, og følgen blev en forvisning til den ensomme bygd.
Og endda skyldte han sit embede sin adelig fødte hustru,
Catharina von Zehren, hendes fornemme og intime förbindel
ser reddet ham fra en endnu værre skjæbne. Om denne
forvænte forhenværende hofdames liv i den avsides bygd og
om hendes sidste kjærlighetshistorie heretter bokens første
fortælling. Efter cancelliraadindens død ser vi cancelliraaden
samle sig rigdom, øke sin magt, bli stor jordeier og drive
sin gaard som et mønsterbruk. Han skyr ikke midlerne, og
er ikke bange for at misbruke sin stilling som dommer.
Men han fremtræder allikevel som en imponerende person
lighet, mægtig, kraftig, klok og myndig. Og om ham grup
peres alle bygdens øvrige embedsmænd, prest, foged, de
174
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
