Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Troels Lund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edv. Lehmann.
serede Lund som en mand, der med alt sit vaagne blik for
omverdenen kun havde ringe sans for indre værdier.
Det var dette som giorde ham ensidig, ja uretfærdig i
hans bedømmelse af reformationen, der i hans øjne ved sin
puritanske nøgternhed havde taget farven av livet. Pudsigt
nok kunde han da i sin æstetiske forkærlighed for det katolske
snuble over sig seiv, som nåar han skildrer en og samme
sag, f. ex. gejstlighedens gridskhed i ganske forskellig stem
ning alt efter som det var biskop Lage Urne, der i festligt
skrud stod for høialteret, medens folket strømmede til det
hellige sted og gyldne dukater klang i kirkekisten, eller
det var protestantismens sortklædte præst, der i en kalket
landsbykirke strakte sine fingre ud efter menighedens fattige
offer.
Rigtigt har Troels Lund imidlertid set, at det ikke blot
var en farve, men ogsaa en tryghed, der gik av folkelivet
med protestantismen, og at denne kan maales paa den sti
gende dæmonfrygt. Men ogsaa her gik han for vidt, nåar
han betragtede hexeprocesserne som et udslag af denne
utryghed, der indfandt sig efter at kirkens sakramentale
magt var svunden. Der udkom just kort tid efter at dette
var skrevet en omfattende undersøgelse af hexeprocesserne,
som paaviste, at det var en evropæisk epidemi, der var
begyndt i Sydens katolske lande og først senere til
fældigvis nogen tid efter reformationen naaede op til nord
ligere lande.
Disse enkeltheder blot for fra en enkelt side og den,
der ligger mig nærmest at vise den indre begrænsning i
en aand og i en forskning, der udadtil havde saa vid en
periferi. Mod slutningen av hans liv vendte blikket sig
indad. I sin alderdoms sidste dage begyndte han et værk,
der skulde skildre det aandelige gjennembrud i det Danmark,
hvori hans egne og hans slægtleds erindringer hørte hjemme.
Det blev kun det første bind: «Bakkehus og Solbjerg»,
begyndende med den Rahbechske tid, der naaede at komme
frem; og her var ikke meget nyt at bringe. Vigtigere havde
det været for os at faa hans skildring av den Kierkegaardske
tid og kreds, i hvilken han saa intimt hørte hjemme.
194
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
