Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O. M. Sandvik: Svævende toner og eiendommelig rytmik i vore folkemelodier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svævende toner og eiendommelig rytmik i vore folkemelodier.
Disse svævende toner eller «kvarttoner» er av samme
slag som de fine forskjelle en med godt øre utrustet musiker
kan merke sig mellem f. eks. des og cis. Paa pianoet ei
der ingen forskjel, fordi den likesvævende temperatur ind
el eler skalaen i 12 halvtoner med samme indbyrdes avstand
(hvad der medfører at instrumentet maa gi slip paa den
übetingede renhet). Men en violinspiller tar uvilkaarlig cis
som ledetone en tanke høiere end han tar des, for det gjæl
der at pointere overgangen til d. Noget lignende merker
man ogsaa i sang; ledetonen i opgang kan være svært høi.
Men det som striden gjælder, er om disse mellemtoner
kan paavises utenom dette letforklarlige tilfælde. Findes de
paa andre trin? Beror deres eksistens paa en finere inddeling
av skalaen end vor vanlige? Er de at henregne bare til den
farvelægging som hører enstemmig, temperaturfri musik til?
Eksisterer de i det hele tat? Beror de ikke paa en fiktion?
Allerede grækernes teoretikere regnet stundom med kvart
tonerne i sin tetrakord, saaledes at de istedenfor e—f—g—a
hadde e—e—f—a (jeg sætter kryds over mellemtonen). Og
fra arabisk musik er fænomenet vel kjendt.
At disse kvarttoner virkelig kan iagttages, og ikke beror
paa en illusion hos den som optegner, er sikkert nok. Fo
nografen lyver ikke, og de undersøkelser som Heinz Werner
har gjort, viser at barn i 5-aars-alderen med vilje benytter
en finere inddeling end i almindelig europæisk musik. Naar
samme vending b—b—a gjentages tre gånger i træk, er tilfæl
digheter ganske utelukket. Ad fonografisk vei haaber jeg
ogsaa at faa levert et overbevisende materiale for norsk folke
musiks vedkommende.
Fra første stund av blev jeg slaat av disse underlig vir
kende mellemtoner i vor folkemusik. De kommer som da
lende ned fra en anden verden og kan gi melodien en
egen charme. Der gives folkemelodier som netop gjennem
kvarttonen har en egenværdi. Jeg henviser til min bok
«Folkemusik i Gudbrandsdalen» IV nr. 26a som en av de
mest karakteristiske.
I sjeldneste tilfælde er dog, ialfald efter min erfaring,
kvarttonen saa bestemt fiksert. I almindelighet taaler de
ikke krydsforhør. Ber man om at faa melodien op igjen,
og peker man litt mistænksomt paa den eiendommelige tone,
197
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
