Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfr. Lehmann: Spiritismen og dens saakaldte beviser. III. De spiritistiske medier og deres drømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spiritismen og dens saakaldte beviser.
venner. Blandt disse var mrs. Verrall, lektor i Græsk ved
universitetet i Cambridge, i hvis hjem Myers havde været
en stadig gæst. Hun skrev automatisk, og efter Myers død
fik hun jævnlig meddelelser undertegnede med hans navn.
I aarene 1903—04 indeholdt skriften mange hentydninger til
et forseglet brev i en box med angivelse af brevets indhold;
disse meddelelser var stadig underskrevne med Myers navn.
Tilsidst kunde man ikke ret vel afvise den tanke, at det vir
kelig var Myers, som nu ønskede brevet aabnet, og dette
skete i et højtideligt møde i Society for psychical research.
Desværre viste det sig, at der ikke var mindste overensstem
melse mellem brevet og det, der var fremkommet i mrs.
Verralls automatiske skrift. Myers maatte saaledes erklæres
fuldstændig uskyldig i de automatiske meddelelser, der var
undertegnede med hans navn; disse var udsprungne af mrs.
Verralls ønske om at træde i forbindelse med vennen og for
modninger om brevets indhold.
Automatikernes sjælelige tilstand under skrivningen er
ikke nogen egenlig trance, om den end kan nærme sig der
til. Trancen er en autohypnose, en af mediet seiv fremkaldt
hypnotisk tilstand. Hos medier, der lider af hysteri, hvilket
vel nok er det almindeligste, bliver trancen en ret kompli
ceret tilstand, en hysterohypnose ; vi behøver dog ikke at
gaa ind paa denne forskel, da den er uden betydning for det
spørgsmaal, som her interesserer os. Hos trancemedierne
kan den ejendommelige spaltning, der viser sig allerede hos
automatikerne, blive endnu mere udpræget. Desuden træ
der under trancen det normale bevidsthedsliv saa godt som
helt i baggrunden, medens de «übevidste tilstande» bliver
fremherskende. For et normalt menneske, der ikke har op
levet og ikke kan opleve noget saadant, er det vanskeligt at
sætte sig ind i et mediums sjælelige tilstand under trancen.
Men der findes dog næppe noget saa abnormt sjæleliv, at
det normale menneske ikke kender i hvert fald antydninger af
det hos sig seiv. En saadan antydning af trancen har man
i det øjeblik, som de fleste mennesker rimeligvis har ople
vet, hvor man ligger og drømmer, men begynder at vaagne
saa vidt, at man veed, at man drømmer. Her er netop mod
sætningen mellem det normale bevidsthedsliv, der er ifærd
med at bryde frem, og drømmebevidstheden saa at sige
207
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
