Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfr. Lehmann: Spiritismen og dens saakaldte beviser. III. De spiritistiske medier og deres drømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spiritismen og dens saakaldte beviser.
desværre senere lære. Naar min følelse af bekymring paa
et eller andet tidspunkt virkelig antog form af en tanke, saa
opdagede jeg, at dette tvang Yolande til modvillig at trække
sig tilbage i kabinettet. Undertiden skete dette med en barn
agtig uvillighed, som viste, at min tanke udøvede en tvin
gende magt over hendes handlinger, og at hun kom tilbage
til mig, fordi hun ikke kunde andet.»
Denne skildring af forholdet mellem mediet og Yolande
er ganske forstaaelig, nåar vi gaar ud fra, at de to er samme
person. Mediet drømmer, at hun sidder i trance paa en
stol, medens hun faktisk spiller Yolande; nåar hun vaagner
saa vidt, at hun bliver sig den farlige situation bevidst, træk
ker hun sig forsigtig tilbage i mørkkammeret. Det er den
tvingende magt hun udøver over Yolande. Det uheld, som
rammer Yolande, maa nødvendigvis ogsaa træffe mediet, og
den begivenhed, hvortil der sigtes i det citerede stykke, var
ligefrem en afsløring: Yolande blev greben og viste sig at
være mediet i forklædning. Dermed er altsaa det afgørende
bevis ført for, at mediet seiv spiller aandens rolle.
Naar mrs. (TEspérance træder ud af kabinettet i Yolan
des eller en anden aands skikkelse, opfører hun altsaa en
lille komedie, der maa siges at være digtet übevidst, saasom
hendes normale vaagne bevidsthed ikke kender noget til,
hvad hun foretager sig i trancen. Meget indhold er der ikke
i disse übevidste digterværker, og det kan der vel vanske
lig være, nåar mediet stadig maa være paa sin post for ikke
at røbe sig. Den uro og bekymring, som mrs. dEspérance
skriver, at hun følte for Yolande eller de andre aander, er
jo i virkeligheden «aandens» frygt for at blive greben, og
under en saadan affekt kan der vanskelig blive tale om en
rigere udformning af den lille digtning. Dette vilde imidler
tid kunne naaes, hvis mediet gav afkald paa at maskere sig
som en aand og opførte sine dramatiske scener blandt
seancedeltagerne uden det sædvanlige spiritistiske udstyr med
mørkkammer o. s. v. Saaledes er forholdet hos det i sin
art vistnok enestaaende medium Helene Smith, som psyko
logen Flournoy har undersøgt. Hans bog om mediets præ
stationer bærer den romanagtige titel: «De I’lnde åla pla
néte Mars», men er ikke desto mindre et strengt videnskabe
ligt og i høj grad interessant værk. Der skildres heri, hvor-
209
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
