Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfr. Lehmann: Spiritismen og dens saakaldte beviser. III. De spiritistiske medier og deres drømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spiritismen og dens saakaldte beviser.
tioner er denne vel nok den eneste, som seiv ved en kritisk,
videnskabelig behandling kan synes at indeholde muligheden
for en medvirken af aander. Det er derfor forstaaeligt, at
Society for psychical research har været særlig interesseret i
at holde rede paa, hvad der fremkom i disse seancer. I en
lang række aar, fra 1887 til sin død i dec. 1905, førte dr.
Hodgson tilsyn med seancerne; han var saa godt som altid
tilstede og sørgede for, at der blev optaget stenografiske re
ferater af alt, hvad der passerede. Der foreligger saaledes
et overordentlig righoldigt materiale til bedømmelse af, hvor
fra mrs. Piper har den viden om intime familieforhold, som
har forbløffet saa mange seancedeltagere. Dette spørgsmaal
har mrs. Sidgwick gjort til genstand for en meget grundig un
dersøgelse i bd. 28 af selskabets Proceedings.
Den nemmeste antagelse er naturligvis den, at de aan
der, som taler gennem mediet, virkelig er, hvad de giver sig
ud for. Men hvergang aanderne har udtalt sig om spørgs
maal, der kunde afgive et uomtvisteligt bevis for deres exi
stens, har svarene været urigtige. Det tidligere omtalte til
fælde, hvor Myers «aand» gennem mrs. Verrall angiver ind
holdet af et brev, som kun Myers kendte, har gentaget sig
med mrs. Piper. Miss Wild skrev faa dage før sin død et
brev, som forseglet blev övergivet til prof. James, for at han
gennem et medium kunde faa dets indhold angivet og saa
ledes føre bevis for, at der virkelig havde været en forbin
delse med den afdøde. Forsøget slog fuldstændig fejl; miss
Wilds aand opgav gennem mrs. Piper brevets indhold, men
det viste sig aldeles ikke at stemme. Der er en vrimmel af
den art erfaringer. Præsten W. S. Moses havde til sin ven
Myers meddelt, hvem de fire høje aander virkelig var, hvis
udtalelser han havde fremsat i sin bog «Spirit teachings».
Gennem mrs. Piper talte man med den afdøde præst og bad
ham opgive navnene. Det gjorde han ogsaa, endog gentagne
gange, men han gættede stadig galt. Dog paastod han sam
tidig, at han fornylig havde talt med de paagældende i aande
verdenen, saa at hans mangel paa evne til at meddele nav
nene ikke kan skyldes en iøvrigt ganske übegribelig forglem
melse. I mange andre tilfælde synes aanderne dog ligefrem
at have glemt det, der har havt afgørende indflydelse paa
deres liv, medens de husker de ligegyldigste smaating. Mrs.
211
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
