Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Per Gynt som livsbillede og som digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vil jeg vide fyldt av mig.
Knappestøperen kommer med den utidende :
Anathon Aall.
ham seiv, ikke direkte refererer sig til hans egen person.
Møbler, nipssaker i hjemmet hans, det er alene det selskap
han kjærer om.
Den som er sig seiv nok, vil her ha gjenkjendinger. Alt
det andre, alle de andre staar bare iveien. Det som alene
gjælder eller burde gjælde som tilværende er den sjæl
som fornemmer og oplever sig seiv. Per Gynt lekser op for
Anitra :
Bedst passer det derfor at hun ikke har nogen sjæl; kfr.
møblerne og nipset hos Guy de Maupassant.
Altsaa en kronisk jeg-syke. Der er imidlertid noget som
dette livssynet tilsidst stränder paa, og Ibsen har ganske rig
tig set det.
At holde nogen ting, nogen sjæl i hel isolation er ikke
gjørlig. Der gives intet übetinget. Det absolutte er navnet
paa den store illusion i verden. Relativitetsloven raader for
alle systemer og for alle værdier i tilværet, for bevægelse,
størrelse, retning, rum, tid. Verdensbilledet maa tegnes efter
denne regel. Før den rette linje bent frem et stykke i rum
met, og den tar til at bøies straks den nærmer sig de store
himmellegemer ; la en sjæl folde sig ut i et enestaaende seiv
. . tilsidst kommer den til at tillempe sig; den smyger sig
ind til de øvrige fremtoninger i sjælenes rike. Paa et vis
gaar den op i en sjælelig generalnævner. Aristoteles former
sin udødelighetslære paa grundlag av den tanke. Etter dø
den gaar den individuelle siæl under; det udødelige i den
forener sig med universets sjæl, med verdensfornuften, som
den før bare hadde været et brudstykke av, men som den
altid hadde heldet sig til. Nys har Wilhelm Wundt som
netop døde, ytret en tro i noget lignende retning.
Der gives mennesker som søker hvile i en slik forestil
ling. Men en solipsist kan ikke forsone sig med den tan
ken, han taaler den ikke. Ibsen piner imidlertid Per Gynt
med at holde ham slike utsigter for øie.
Hele du, hver trevl og tomme,
uden vilje, ja, og nej,
218
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
