Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Per Gynt som livsbillede og som digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anathon Aall.
For at hjælpe Per til at gjøre analysen med dette sit
seiv rækker digteren ham en løk i haanden; Per løser den
op lag for lag, og ser i disse beterne uten indre sammen
hæng som et sindbillede paa sit livs historie. Der kom in
gen kjerne i dagen til slut. Alt var bare skal omkring skal.
Saa meget hadde altsaa i virkeligheten Per Gynts selv
opfatning paa sig. Ikke mindre skjæbnesvanger blir hans
illusion om den pläds som hans eget jeg hadde i verdens
styrelsen.
Man taler om en verdensanskuelse, en livsopfatning som
man kalder teleologisk: En tro paa at alt som er og sker er hen
sigtsmæssig og specielt tjener til menneskets glæde og gam
men. Hos egoisten former dette syn sig til en jeg-mystik av
üblandet art. Den troende opfatter sin egen velfærd som
verdenshemmeligheten og boltrer sig i tilsvarende følelser;
der egoismen er tilstrækkelig utpræget, kan verdensbilledet
bli noksaa reduceret paa den maaten; bare nogen bestemte
ting blir utpekt som værdig gjenstand for al sorg og sut,
mens det andet faar gaa for lut og koldt vand. En kunde
hos solipsisterne tale om et eget litani; det virker noget mo
notont.
Lyden av dette litaniet kan høres baade nu og da i hi
storien. Tilmed hos folkene kan man støte paa en parallel
moralpsykologisk företeelse. Et folk lider under en særlig
nød. Det klager. Paa det er intet at si. Det vækker
medføling hos andre folk. Ogsaa det er menneskelig, tilmed
sympatisk. Det utidige begynder imidlertid ved et nyt punkt
som kan komme til, nemlig nåar dette folk og dets sinds
frænder ikke vil vite av anden laat i hele verden end om
bare denne ene historien og formelig opfatter det som en uret,
om nogen kjender ogsaa andre klagemaal og vil ha ogsaa
andre smertenstoner sunget ind i det store verdensøre.
Eksempler i evig opattsnak om herjede provinser, om
tilsidesættelse av de sorte, om kristenforfølgelse. Gaar man
gjennem billedgallerierne forgammel kunst i Italien, faarman til
slut blodsmak i munden for alle fremstillingerne av martyrer
som myrdes. Det er som om denne ene side av lidelsernes hi
storie hadde krav paa at være hele verdensskriket fra vor jord
med dens tusenfoldige pine. Kunsten tjente kirken og den
blygedes ikke.
220
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
