Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Per Gynt som livsbillede og som digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anathon Aall.
En videnskapsmand kan finde sit objekt i dødt som i
levende, i et skelet, et fossil, en teori, en abstrakt tanke.
Men en digter laaner sit emne tilsidst bare fra et hold: fra
den verden der mennesker lever. Sine kilder har han der,
blandt de levende mennesker, med deres tanker, stemninger
og gjerninger, deres begjær, lidelser og lyter. Et grund
motiv i Per Gynt er en lyte, digteren har faat øie paa. Den
er saa skjæbnesvanger og den er saa menneskelig:
Alt som lever drives til at være virksom, har en med
født trang til at gjøre noget. Men al gjerning er bevægelse.
Av bevægelser gives der to arter: legemsbevægelser i almin
delighet og talebevægelser. To forskjellige systemer. De kan
gaa parallelt, idet tanken kommer imellem og gjør denne
parallelitet mulig. En kan præstere den ene typen bevæ
gelse eller parallelt med den den andre. En kan gjøre gjernin
gerne eller en kan la munden løpe om disse samme gjer
ninger. Det sidste er lettere og hos somme den eneste akti
vitet de øver. Alt blir hos dem til ord, det blir til den rene
snakketransformation. Den utvikler sig til maner og saa har
vi den lyten, den sjælslyten som det blev henspillet paa :
En mand lar fantasien fraadse ved det bord som han ikke
har dækket med egen haand ; han laaner stasklær som hvei
ken er selvgjort eller selvtjent, han lar tungen gaa der som
kroppen skulde svette.
Ibsen synes mene det er just i Norge mangt som frister
folk i den leiden. Men det er vel ikke saa sikkert at Per
Gynt er norskest just i det punkt. Nogen nødvendighet ev
det ikke for at vi skal være mundheltene blandt jordens
folk.
Snarere forklares dette træk hos Per Gynt kanske ved
at vi i Norge stikker saa dypt i romantikken, gjorde det i
hvert fald paa den tid da verket blev til. Altsaa et forkla
ringsmoment fra litteraturhistorien og folkeminderne. Ibsen
tok fat som romantiker, og Per Gynt hører til den romanti
ske del av Ibsenskrifterne. Der falder et underlig skjær av
uvirkelighet over hele livsgangen i skildringen. Eventyrto
nen drar sig gjennem digtet. En høi og særpræget poesi
fylder verket. Det vrimler med symbolske figurer; billed
lige skikkelser gaar ind og ut av stykket og blander sin røst
med heltens, som et slags legemliggjøring av hans egen fan-
228
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
