Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Per Gynt som livsbillede og som digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Per Gynt som livsbillede og som digtning.
tasi eller av stykker og sider i hans sjæl. Dovregubben, den
grønklædte kvinde, den fremmede passager, knappestøperen
o. s. v.
Ibsen bruker dem til at gaa ærend for sine filosofiske
tanker. Av dem alle fortjener særlig én at bli tat frem til
speciel tydning. Som i korpartierne i det klassiske drama,
saaledes synes i dette stykke i Per Gynt-digtningen at være
lagt ind en refleks av den sjælelige brytning hos helten. Det
er bøigen, den store bøigen det dreier sig om. En meget
uttryksfuld figur hos Ibsen ; man kunde parallelisere den
med Satanas hos jøder og perser, med Mefisto i den tyske
sagnverden. Det er bare den forskjel, at saa plastisk som
de andre her nævnte størrelser blir dette fantasiprodukt fra
det nordiske taakeland ikke.
Ibsen har, som kjendt er, ikke seiv skapt denne skikkel
sen; han har bare omskapt den noget. I det folkesagn der
han har laant navnet Per Gynt (og litt mere med) fra, före
kommer ogsaa bøigen og uten tvil er sammen med ordet
den bøiede en viss særhaatt ved denne gudbrandsdalske
eventyrskikkelse vandret over i Ibsens digt.
Da Per Gynt hos Asbjørnsen (Rensdyrjagt ved Rondane)
i mørke tok bort paa noget, der han vilde frem og finde
nattely, saa var det baade stort og koldt og sleipt. Per grøs
ser og spørger for sig, hvem dette er, og bøigen er til svars,
han navngir sig. Per gjør et slag rundt og frister finde frem
et andet sted. Faafængt. Igjen samme spørsmaal, igjen
samme svar. Han skjønner at bøigen har ringet sig kring
hele stølen; var det saavidt den ledde paa sig, saa stod den
straks efter iveien net som før ; hvor han gik og hvor han
følte sig frem, saa kjendte Per Gynt igjen dette kolde, store
og sleipe. Tilsidst gjorde han braafang og fik ende paa stor
trollet med bøssen sin.
I selve laget og færden hos Per og hos bøigen i denne
underlige historien er det jo paa samme maaten i digtet og
i eventyret, men hvor langt kommer en med det? Enhver
vil medgi at symbolikken i eventyret ikke kan være den
bindende for den i dramaet. Tanken med bøige-emnet vil
forstaaes ut fra Per Gynt-digtets egen logik.
I teksten hos Ibsen ter bøigen sig paa denne maaten:
Per Gynt er jaget ut i ødet. Han slaar om sig og ro-
229
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
