Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Per Gynt som livsbillede og som digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kom senerehen til andre resultater.
Anathon Aall.
skikkelsen i Goethes digt! Alt livets mysterium, hele dette
væld av spørsmaal for sandhetsgranskeren og visdomsven
nen det rummes i Fausts hjerne som problemer; i sin livs
smerte tar han op den hele verden med dens nød og sorg.
Den norske helt er sammenlignet med en Faust aande
lig tynd og mager. Det er en vankundig krop som har gjort
den opdagelse at han seiv er meget stor og verden meget
liten. Av de talløse spørsmaal er der bare ett som veier
noget større for ham: Problemet Per Gynt. Tankens kva
ler har han aldrig prøvd. Han tar en ting for at være det
og det; forstaar saa at det var feil. Godt saa retter man paa
sin mening. Egentlig kan det være hip som hap. Som i
scenen ved Memnonstøtten. Det tok sig først ut som et rent
mirakel med disse svarene som lød fra den kant. Men saa
kom förklaringen. Godt, saa er det bare at skrive i notis
boken :
Hele Per Gynt blev et noget uventet resultat. Han seiv
kommer op i under over det og sætter os en smule i forle
genhet. Kan livets store skyld og sorg skrive sig fra en mis
forstaaelse? De sidste ord Per Gynt kommer med, ytrer en
søkende tvil i den retning. Han spør hen for sig : Har jeg
tat feil ? Og vi spør saa igjen i vor tur, paa hans vegne:
Hvor meget skal en bøte for en feiltagelse? Hel undskyld
ning linder vi ikke for ham. Som man reder saa ligger
man; den ting er der ikke noget videre at gjøre med. Men
som tilskuere til hans skjæbne blir vi dog stemt til mildhet;
vi blir rørt av den dype melankoli som hviler over dette
digt; kanske vi i det fornemmer som en refleks av jord
livets kaar for et menneskebarn: Først en flugt over nakne
svaberget, saa et trættende traak paa asfalten og saa tilsidst
at komme ut paa hængemyren ! Hos Per Gynt er den tra
giske virkning særlig gripende fordi der er en egenhet ved
ham: Det han oplever det er han med paa av fuld sjæl.
Sjælenerven hos ham ligger bar, vi ser formelig til hver tid hvor
den bevrer.
Og som der nu ogsaa er altid hos ham en stor troskyld
midt i vildfarelsen, vækker han medfølelse. Den vokser ef
tersom magten i ham minker, og tilslut, da regnskapets
234
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
