Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schnitler: Verdenskrigen. Den tyske felttogsplan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenskrigen.
truet av Rusland. Desuten var Frankrikes forsvar blit langt
sterkere end tidligere. Dets hær var reorganisert. Paris’s
befæstninger og de franske grænsefæstninger var moderne,,
sterke anlæg, som vilde berede en angriper store vanskelig
heter. Moltke regnet derfor ikke længere med at kunne
opnaa en hurtig avgjørelse mot vest. Franskmændenes mili
tære hjælpemidler var blit for sterke, og han kjendte deres
patriotisme og evne til at holde ut i en krig hvor saa store
interesser vilde staa paa spil. Moltke valgte derfor efter for
bundet med Østerrike-Ungarn, i tilfælde av en tö-fronters
krig, angrep mot Rusland, forsvar mot Frankrike. Men han
vilde ikke rykke dypt ind i Rusland. Han vilde komme
russerne i forkjøpet, gaa imot dem og lede operationerne ind
i det spor som var mest fordelagtig for Centralmagterne.
Tyskerne skulde rykke frem nordfrå paa høire bredd av Weich
sel, østerrikerne sydfra, og begge skulde kunne samles til et
avg jørende slag mot russerne i trakten om Warschau.
De tyske stridskræfter som imens førte forsvaret i vestr
skulde med sin hovedstyrke opmarsjere i Lothringen, en
mindre armé i Elsass. Moltke regnet med at Elsass-Lothrin
gen kunde bli oversvømmet av franske tropper. Fæstningerne
Metz og Strassburg vilde dog fremby stor motstand og lette
gjenerobringen av disse provinser. En fremrykning av fransk
mændene gjennem Belgien skulde om den blev forsøkt
stanses ved Rhinen. Tyskerne skulde isaafald rykke nord
over mot franskmændene og tvinge dem til slag med front
mot syd, med Holland i ryggen og med sine förbindelser i
flanken.
Efteråt Italien i 1882 hadde sluttet sig til Tyskland og
Østerrike-Ungarn, fastholdt Moltke sin plan for angrep mot
øst og forsvar mot vest. Italienske tropper skulde sendes til
Elsass og Vest-Alperne og derved lette tyskerne deres opgave
i vest.
Moltke synes i de senere aar som generalstabschef ikke
at ha regnet med en hurtig avgjørelse av krigen, hverken i
øst eller vest. I denne tid uttaler han at «den krig som alle
rede i mere end 10 aar som et Damoklessverd svæver over
vore hoder, nåar den bryter ut, er dens varighet ikke at
förutse. Det er Europas største magter, rustet som aldrig før,
som nu vil træde i kamp mot hverandre; ingen av dem kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
