Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schnitler: Verdenskrigen. Den tyske felttogsplan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudmund Schnitler.
i ett eller to felttog bli saa fuldstændig nedkjæmpet at de vil
erklære sig for overvundne og slutte fred paa saa haarde
betingelser at de ikke atter skulde kunne reise sig om ogsaa
først efler aarelang frist for at fornye kampen. Det kan bli
«n syvaarskrig, det kan bli en trediveaarskrig.»
Moltkes efterfølger som generalstabschef, grev Waldersee,
1888—91, fastholdt Moltkes plan. Men han undervurderte
ikke vanskeligheterne ved det planlagte angrep over Narev,
ind i det vidtstrakte, kommunikationsfattige russiske rike. I
den regnfulde aarstid, navnlig april og mai, vel ogsaa juni
og november, ansaa han offensiv i øst endog for ugjennem
førlig. Veiene bundløse, elvene svulmet op, dalsænkningerne
ugangbare. Waldersee forbeholdt sig derfor at avgjøre om
det ikke vilde være bedre at svække sig i øst og optræde
sterkere i vest i tilfælde krigen skulde begynde paa denne
aarstid.
General grev v. Schlieffen, generalstabschef 1891—decem
ber 1905, hadde de første aar han indehadde denne stilling,
samme plan som Moltke altsaa angrep mot øst, forsvar
mot vest. Senere lik han dog den helt nye plan at rette an
grepet mot Frankrike gjennem Belgien, altsaa ikke længere
i øst mot Rusland. Med utarbeidelsen av denne plan var
han beskjæftiget i flere aar, fra 1894 til 1899, forinden den
blev færdig i alle detaljer.
Grundlaget for krigsplanen var efter Schlieffens opfatning
ikke længere det samme som paa Moltkes tid, saa forandret
som forholdene var blit. Mobilisering og opmarsj vilde nu
foregaa langt hurtigere, bl. a. som følge av de forbedrede
kommunikationer. Offensivkraften, navnlig Frankrikes, var
betydelig større end da Moltke opgjorde sin felttogsplan.
Forsvar i vest vilde derfor utsætte Tyskland for et angrep
av franskmændene, hvis folger vilde være vanskelig at for
utse, da angrepet kunde ha stor fremgang allerede tidlig. I
vest mente Schlieffen kunde man i det hele regne med
240
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
