Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: En Bismarckantipode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albcz-t Dresdner.
Han var professor i Göttingen; paa sit fagomraade, ori
entalistikken, har han ydet fremragende ting, som er blit
staaende, desuten har han skrevet endel studier og avhand
linger, som 1886 for første gang blev samlet og utgit under
titelen: «Deutsche Schriften». I disse studier har han paa
ingen maate nedlagt en egen filosofi eller noget system. Fi
losofien har altid været fjern og fremmed for ham, han maa
likefrem kaldes ufilosofisk. I «Deutsche Schriften» behand
les bare en række tidsspørsmaal om Tysklands politiske og
aandelige liv fra 50-aarene til 80-aarene. Meget gaar tilbake
til begivenheter, diskussioner, problemer, som idag ikke læn
gere har nogen sammenhæng med os, andet er rettet paa
ved utviklingen, ikke saa litet virker underlig, ja ofte til og
med vitterlig uholdbart. Lagardes tale er for det meste vanskelig,
besk, bitter, skjønt den undertiden er løftet av følelsessvan
ger patos. Hele hans personlighet er bitende, meget i den
er vanskelig at taale, enkelte træk næsten frastøtende. Alli
kevel ligger der noget typisk i Morgensterns Lagarde-ople
velse: der utstrømmer fra ham en uimotstaaelig magt. Men
hvori ligger denne hans hemmelighet? I hans etos, kanske
man kan si: i hans etiske genialitet. Lagarde var —ja han
var en profet som dem i det gamle testamente; hans Israel
var det tyske folk. Lik det gamle testamentes profeter var
han opfyldt av Gud og av lidenskabelig kjærlighet til sit
folk, av rædsel for fremtiden, som laa aapen for hans øine,
av flammende nidkjærhet og av hellig vrede, haard av kjær
lighet, übønhørlig i sine krav og rystet av Kassandra-skjæb
nens rædsel: at være seer blandt blinde. Hans skrifter kan
ikke læses, som bøker pleier at læses i almindelighet ; de
maa opleves. Lagarde trænger med slikt forfærdelig alvor
ind paa sin læser, at denne enten trækker sig skræmt tilbake
eller resolut følger ham helt ut paa den tunge vei i haab
om gjenfødelse. Lagarde har ikke skrevet disse artikler for
at lage litteratur eller for at faa sig et navn. De er utbrud
av en glødende sjæl, som er i sin yderste angst og sin yder
ste nød; han vilde, at de skulde advare, hjælpe, virke og
han oplevet profeternes skjæbne, hans stemme blev ikke
hørt. Vel var der en liten kreds av udmærkede mænd, som
lyttet til ham og satte ham høit, blandt dem Garlyle og Ni
etzsche, som igjen gjorde Richard Wagner opmerksom paa
250
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
