Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: En Bismarckantipode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Bismarckantipode.
ham. Men de som sat inde med magten til at forandre,
hørte ikke paa ham, og hans folk kjendte ham ikke. Han
var og blev en av tidsalderens heroisk-ensomme, lik Nietz
sche og Søren Kierkegaard; med dem begge staar han i en
merkelig forbindelse, hvad likheter og motsætninger angaar.
Engang i 1875 bryter denne følelse og bevissthet om
ensomheten gripende frem i ham. Han taler om nattens
store ensomhet i havklitterne og i høifjeldets middagsglød;
men, fortsætter han, «hvad er denne ensomhet maalt med
den som alle nu føler midt i verdensvrimlen, alle disse søn
ner av en gammel hendøende tid, disse borgere av en kom
mende verden. Med tunge steg og taus mund, uskikket og
uten kald til bedre arbeide sänker de midt i vintersneen
aks og korn til bruk for Guds barn, de skal saaes paa en
ny, men ak saa fjern dag. Denne nye dag vil nok bryte
frem engang med brede gyldne lysbølger, men den nuvæ
rende slegt, som bare fjaser og lyver for sig seiv, vil aldrig
se den. Gid der i det mindste fandtes sammensvorne iblandt
os, et hemmelig, aapent forbund, som kunde tænke paa og
arbeide paa den store morgen, og som alle kunde slutte sig
til, for hvis tause længsel det kunde finde ord, seiv om den
store masse ikke kunde forståa det i disse aandens pinse
dager.>
Saa meget er sikkert, at denne Göttinger-professor har
forutset og spaadd den tyske katastrofe med frygtelig klar
het. Selvfølgelig ikke dens dag og time og de kommende
hændelsers enkeltheter, som professionelle spaakjærringer
pleier at opvarte sine kunder med. Men han er aldrig
blit træt av at gjenta, at dagen helder, at timen nær
mer sig, at fallitten staar foran doren. Midt i den straalende
Bismarckepoke i 1884 har han sagt om hans freds-, hans
økonomiske og hans skattepolitik, at de bare er mellem
akter, som skal forhindre, at dramaets slut avslører det som
sørgespil. I skarp motsætning til den «kleindeutsche» Bis
marck har han stadig hævdet den opfatning, at det nye
tyske rike var reist paa for trang basis i forhold til kravene
og farerne, som fremtiden vilde bringe det. Ved at ind
lemme Østerrike og kolonisere det germansk, vilde han skape
et stabitt «Mellemeuropa». Han har proklamert hvor uhold
bart det gamle østerrikske monarki var, han har forutset og
251
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
