Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: En Bismarckantipode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Bismarekantipode.
igjen og utøve sin virkning, uforandret og uforanderlig.
Og det at en utlænding kanske ofte har ondt for at for
ståa de kræfter, som ytrer sig i Lagardes personlighet, er
netop et bevis for deres nationale egthet og bundethet.
Ti altid viser det som vi hos fremmede folk føler som un
derlig og uforstaaelig, tilbake paa deres oprindelige, originale
træk og fortjener netop av den grund et opmerksomt stu
dium. Derfor har jeg trodd at burde vie Lagarde som,
saavidt jeg har kunnet bringe i erfaring, i Skandinavien hit
til er helt ukjendt, et av disse kulturbreve.
En skisse av hans levnetsløp og personlighet som ind
ledning forut. 1
Tiltrods for sit fransk lydende navn er Lagarde tysker.
Han het egentlig Bötticher, Paul Anton Bötticher;
i sit 27de aar, lot han sig av forskjellige grunde adoptere av
en moster. Han blev født i Berlin den 2den november 1827,
og mistet sin mor ved fødselen. Faren som oprindelig var
1 Den første videnskabelige Lagardebiografi utkom 1919 (paa Erik Ma
thes’ forlag i Leipzig og Hartenstein). Den skriver sig fra Ludvig Schemann,
som er en kjendt Gobineau-gransker, og som har staat i personlig forhold tij
Lagarde. En biografi av Lagarde byder paa særskilte vanskeligheter : alene
hans skrifter danner et helt bibliotek av tyngste slag, de omfatter teologi,
orientalistik, pædagogik, politik og forskjellig andet. Dertil kommer hans
karakter som er sammensat av mangfoldige motsigelser, hans indviklede per
sonlige forhold og meget andet. Tar man det i betragtning, maa Schemanns
bok ansees som en respektabel præstation. Lagardes levnet, hans personlighet,
hans verk og idéer er fremstillet med rik viden, med samvittighetsfuld omhu,
med ærlig vilje til objektivitet, og endog med en viss forsigtighet. Ingen som
vil lære Lagarde nærmere at kjende, kan gaa Schemanns biografi forbi. Rig
tignok lar han vigtige problemer være uopklaret, og især trænger Lagardes
forhold til romantikken en grundig undersøkelsc for at faa oplysning om op
rindelsen til hans idéer. Deres rotter maa kanske søkes i den < romantiske
messianismo, i «det revolutionære ønske om at realisere Guds rike», som
Friedrich Schlegel bekjendte sig til og forsvarte alt i den tidlige romantiks
dager. Denne uttaler paa et andet sted, at det er romantikkens dype alvor,
nåar den mener, at det er paa tide at stifte en nj’ religion, og her ligger en
av Lagardes centrale tanker. Han har kjæmpet for den overbevisning, at red
ningen alene kan fiudes i en ny, sand, levende kristendom, hinsides baade
katolicisme og protestantisme. Et utvalg av Lagardes skrifter, utgit av
Fricdrick Daab, er utkommet i 1913 hos Eugen Diederichs, men det er ikke
frit for, at det lar sig reise endel indvendinger mot denne utgave. Den som
for alvor vil sætte sig ind i Lagardes verk, maa nok ta fat paa selve hans
«Deutsche Schriften>.
253
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
