Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: En Bismarckantipode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
tyskerne til at bli en nation. Som kilde til alt historisk frem
skridt anser han det enkelte menneske. «Det som skal tjene
mennesket til det gode, kan bare gaa ut fra mennesket seiv
og fra menneskenes organisation, men ikke fra menneske
hetens dødningehode, fra institutionen, mindst av alt fra
ekstraktens ekstrakt, fra konstitutionen.» «Menneskeheten»
syntes ham ikke det høieste, kraftigste, men tvertimot det
fattigste og mest passive av alle livscentrer. Han bebreidet
baade katolicismen og liberalismen deres mangel paa for
staaelse av, at en enkelt nation staar høiere end menneske
heten, og at hvert enkelt medlem i en nation igjen er noget
andet og mere end bare national, mere end hvad hver na
iionalfælle er som saadan. Ved nationaliteten føies der en
meget værdifuld x til menneskeheten, og ved den enkelte
personlighet træder der yderligere en endda værdifuldere v
til denne x. Saaledes kommer Lagårde til det resultat, at hu
manitet, nationalitet, racemerke, familieeiendommelighet, in
dividualitet danner en pyramide, hvis top er himmelen be
tydelig nærmere end dens basis. En velorganisert nations
organisation opnaaes ved at der dannes flest mulige smaa
livscentrer, gjennem dem kan der opstaa organisk liv. Der
for maa arbeidet begynde ved ur-cellen, ved individet. Mænd,
karakterer det er det ene fornødne, gjentar Lagarde
utrættelig, og intet fylder ham med saa dyp bekymring og
forbitrelse, som hans overbevisning om, at det nye rike og
dets indretninger ikke er skikket til at frembringe dem.
Mænd, karakterer ikke korrekthet, förekommenhet, elsk
værdighet, som nu sættes høit over alt andet. Individuali
tet ikke «det almindelige brutale tyranni>, som er karak
teristisk for vor tid. Det almindelige er mindre værdt end
det individuelle, og «nationer bestaar ikke av millioner; de
bestaar av mennesker, som er sig nationens opgave bevisst
og derfor evner at sætte sig seiv foran nullerne og faa dem
til at bli tal, som kan virke». At fremme utviklingen av
denslags mennesker paa alle mulige maater, synes ham baade
det øverste politisk-nationale og etiske krav. «Bare helt in
dividuelt, helt personlig liv kan hjælpe os op fra dyndet,
som vi daglig synker dypere og dypere ned i paa grund av
historiens overlæsselse med kulturballast og civilisationskram,
paa grund av følelsernes og meningernes almindelige utjev-
262
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
