Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: En Bismarckantipode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Bismarckantipode.
har begivenheterne klargjort forholdet seiv for de sløveste
øine. Det er idag den almindelige opfatning i Tyskland, at
mangelen paa dygtige førere danner selve kræftskaden i det
offentlige liv. Ogsaa i den henseende har den historiske ut
vikling stadfæstet Lagardes tanker (at opdrage personligheter
som er skikket til at styre, har Lagarde altid betragtet som
en av de vigtigste politiske opgaver). Som hovedmiddel til
frigjørelsen og förnyelsen av det individuelle liv, har La
garde anbefalt, at nationens aandelige kræfter som koncen
trerer og utfolder sig i religion, skole, videnskap og kunst
burde saavidt mulig lægges fra statens hænder over i
folkets fælles frie initiativ. Men av dette forslag har for
tiden bare kirkens frigjørelse fra staten utsigt til at bli gjen
nemført. Lagarde haabet at kirken, nåar den først var hen
vist helt til sig seiv, vilde opbyde sit yderste for at tænde
seiv den svakeste gnist av religiøsitet i sjælene; paa denne
vei saa han den eneste mulighet til gjenfødelse av det reli
giøse liv. Derimot er statens formynderskap i videnskap og
kunst blit betænkelig større siden hans tid; især leder sta
tens politik for «folkedannelse» ind i et galt spor, den lar
nationen faa færdig og lettilgjængelig, hvad bare kan tjene
den til det gode, nåar den seiv arbeider sig frem til det.
Med sterkt eftertryk hadde Lagarde krævet frigjørelsen av
alle skolens kræfter, som laa ham særlig paa hjerte, siden
han seiv hadde været lærer: hver som var kaldet, skulde
faa lov til at prøve og forsøke hver form for undervisning,
mens staten ikke skulde ha anden del i skolen end den uom
gjængelig nødvendige tilsynsret. Men Weimarforfatningen
paatænker underUykkelsen av al privatundervisning, og nåar
den planlagte enhetsskole virkeliggjøres, vil staten komme
til systematisk at skematisere og normalisere ungdommens
opdragelse, ribbe den for al individualisering. Dette skole
system hører man vistnok anbefalt som «demokratisk», men lik
heten som blir opnaadd, kommer til at bli likhet i aandsfat
tigdom.
Lagarde opgav meget snart sine illusioner og blev klar
over, at han ikke kunde regne med, at hans samtid vilde
forståa ham. Med vemodig stolthet har han kaldt sig seiv
«civis futuri aevi», borger av en kommende tidsalder. Den
dag idag er han civis futuri aevi og vil kanske altid være
267
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
