Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ada Isachsen: Nordmændene paa Grønland - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordmændene paa Grønland.
var datter av en meget anset lagmand paa Island. Denne
mand fik hendes vilje ved svart kunst; han blev derpaa
brændt efter dom; kvinden var heller aldrig siden ved fuld
forstand, og døde litt senere».
Bigtignok er det at brænde folk for trolldom en avart
av den kristne religion; men der skal en ganske sterk fana
tisk tro til for at bringe en slik ting til utførelse, og det vid
ner siet ikke om at grønlændingerne var faldt fra den kristne
religion, men tvertimot om at de i trossaker stod det øvrige
Europa temmelig nær.
Aaret efter denne udaad blev der i Hvalseyarfjord kirke
den nuværende Kakortokruin indgaat egteskap mel
lem Torstein Olafson, en islænding, og Sigrid Bjørnsdatter.
Til bevidnelse av dette egteskap har vi ikke mindre end
tre dokumenter, hvorav det ene er utstedt av presten i Gar
dar. Det fremgaar ogsaa at der foruten ham ogsaa var en
anden prest tilstede ved vielsen. Der har altsaa 1408 bare
paa Igalikotangen været ialfald to fungerende prester.
Den sidste underretning vi har om Grønland er et pave
brev fra 1492. I det beskrives Grønland som et av bisp og
prest forlatt land, og «at der ved denne kirke (Gardar) saa
dan i en 8 aar eller deromkring ingen bisp eller prest har
bodd der. Derfor og fordi der ikke er katolske prester,
hænder det at de fleste menighetsmedlem mer, som før var
katolikker har fornegtet det ved disse mottagne hellige
daabssakrament, og at indbyggerne i dette land ikke har
andet til minde om religionen end en alterduk som vises
frem en gang om aaret, og hvorover Kristi legeme blev
konsekreret for hundrede aar siden av den sidste prest som
var der». Brevet er skrevet av pave Alexander den VI i
anledning av en munk som vilde ordineres til bisp over Grøn
land og reise dertil som missionær. Det ser ut til at støtte
sig paa en eller anden usikker meddelelse om Grønland og
gir en pessimistisk skildring av forholdene; men seiv her
sies det at der endnu for otte aar siden hadde været prest
deroppe.
Det indtryk som blir igjen, er da at de gamle grønlæn
dinger trods ensomhet og tilbakegang like til det sidste har
forsøkt at holde fast baade paa sin gamle tro og sin gamle
levevis, men er gaat under, saa at si staaende, for eskimo-
297
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
