Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnulf Øverland: Johan Ellefsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOHAN ELLEFSEN.
I vor desperate søken efter en mening i alt som sker, seiv
i den dypeste sorg, hænder det at vi faar hjælp fra den vi
sørger over: Graat ikke over mig ....
Døden, som slaar ned hvorsomhelst, som om han tænkte
paa noget andet, synes nu og da at vælge en som han har
kjær.
At en ung mand, 32 aar gammel, er revet væk midt i
det inspirerte arbeides time; at den mest sandfærdige av
dem, som hadde noget at si paa norsk sprog, er bragt til
taushet; at den bedste i en kreds av venner er borte; vi maa
forsone os med det, fordi vi vet, at livet var blit ham en
byrde, og han var træt.
Ikke fordi han stred med større vanskeligheter end andre;
men fordi han tok dem alvorligere. Han manglet ganske
evnen til at «stryke over og gaa videre». Opstod der et etisk
problem for ham, kunde han ikke la det bli liggende og gaa
utenom, men blev paa stedet. Var han av selve begiven
heterne ført videre, maatte han tilbake lange veier. Han
repeterte i det uendelige sine vanskelige dage og sine bitterlig
muntre ord.
Fra barndommen av befandt han sig paa fredløse van
dringer gjennem alle metafysikkens ørkner ogstjernenætter, med
Moses og profeterne, med Hume, Schopenhauer og Vaihinger.
Nu er han fremme.
Hans såar vilde ikke gro. Med sin sykelige ømfindtlig
het kunde han ikke fordra at medvirke til nogen uret, og
med sin übønhørlige logik erkjendte han menneskenes soli-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
