Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnulf Øverland: Johan Ellefsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Ellefsen.
turen, fordi han reagerer for flygtig og overfladisk paa alle
indtryk. Foråt den digteriske fremstilling skal faa den nød
vendige styrke, maa dens indhold speiles i et kolerisk sind.
Det ligger i den digteriske menneskeskildrings natur, at
den maa holde sig til det særprægede og undgaa det almin
delige likesom det ligger i publikums natur, at det heller
hører smiger end sandhet, heller læser om ædle mennesker,
som kjæmper for store idealer, straffer skurkene og kysser
hverandre, end en menneskeskildring som kræver omtanke
av den som vil følge med, og som ofte nok lønner en saa
ilde, at den tar noget av glansen fra det billede man har
dannet sig av sin egen person. Isaafald synes man nemlig
ikke at digteren er nogen idealist.
For en læge, som i sin virksomhets medfør bare træffer
syke mennesker, dem han kun i de sjeldneste tilfælde kan
yde nogen virkelig hjælp, ligger den tanke nær, al en effek
tiv profylakse ikke kan nøie sig med behandling av det en
kelte individ, men maa begynde med en regulering av sleg
tens forplantning.
Denne tanke faar hos den arvelig belastede doktor Friis
litt efter litt karakteren av en fiks idé.
«Der gives mænd, som har tvilt verden istykker, og den
første den bedste kvinde har sat den sammen igjen for dem.
For ham begyndte tvilen for alvor, nåar han stod overfor
kjærligheden. Han trodde paa ett: paa tilintetgjørelsen, han
trodde paa den av smag, av instinkt, av overbevisning: han
hadde ett moralbud: ikke at forplante det liv, som han ikke
visste hvad var, ikke mestret. Saaledes var doktor Friis
blit manden, som aldrig hadde været nær nogen kvinde.»
Ikke desto mindre forelsker han sig omsider, naturligvis
i en dame, hvis anatomi og fysik, hvis nerver og stofskifte
og stamtavle staar i den skjønneste overensstemmelse med
racehygienens forskrifter. Men det gaar ikke bedre, end at han
faar overbevist sig seiv om at en av hans venner, grosserer
Nordgaard, ifølge de samme racehygieniske principper er
den rette til at gifte sig med piken, og han avstaar hende
til vennen.
333
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
