Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ronald Fangen: Teater - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teater.
mund; men den rigtige og den mest gripende Hamlet kan
det, i hvert fald for mig, ikke bli . . .
Hr. Schanches Hamlet er en scenisk præstation av den
høieste rang, ia, den maa kaldes lytefri. Han utfører denne
kjæmperolle med en fri übesværethet, som maa ha kostet
kolossalt arbeide og han spiller med en umiddelbarhet, som
er stor kunst, men aldrig et øieblik virker kunstig. Det
har den fremragende skuespiller ikke altid kunnet magte og
aldrig før saa fuldkomment som nu. Hans Hamlet er en
av de store skikkelser i norsk skuespilkunst.
Hamlet er, som nævnt, den dominerende hovedperson i
«Hamlet», men Nationalteatrets opførelse viste det paa en
sørgelig maate. Ogsaa instruktionen er hr. Schanches; har
han med vidende og vilje sørget for at Hamlets fremstiller
blev det eneste gode og rigtige ved førestillingen, er han en
forbrydersk instruktør; har han ikke det, viser hans instruk
tion, hvad man paa forhaand maatte kunne tænke sig, at
iscenesættelsen av «Hamlet» ikke er en opgave for en de
butant i faget, seiv om han er en stor skuespiller med megen
teatererfaring.
Faktisk er «Hamlet» som forestilling en avNational
teatrets daarligste. Der er rigtignok smakfulde dekorationer,
som skyldes hr. Neerland, der er udmerkede ting i hr. Stor
moens Polonius og hr. Thommasen har et smittende humør
som graveren. Allikevel, man finder ikke den verden som
skal omgi Hamlet. Denne Polonius er ikke den farlige og
smidige hofmand; Stormoen har i det hele tat stadig en
tilbøielighet til at gjøre skikkelser av denne art for godslige,
for morsomme. Hr. Halfdan Christensens konge var ikke
den mand som i magtbrynde og elskovsbrunst dræper sin
bror, raner hans kone, tar hans hustru til egte, «blod
skjenderen, det bryndefulde dyr». Hr. Christensens spil var
i det hele uten dimensioner, det var slapt, uinteressert . . .
Man kom til at huske at teatret gjorde forgjæves forsøk paa
at faa en gjest til rollen. Teaterchefen har øiensynlig gaat
med liten glæde til sin opgave. Fru Diedrichsens dron
ning var blottet for værdighet. I den mægtige scene, da
hun vil snakke Hamlet til rette, da han istedet overøser
hende med sine anklager og hun til at begynde med verger
sig ved at hævde sin værdighet, eier hun ingen værdighet
341
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
