Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Det tredje aarhundrede og det tyvende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det tredje aarhundrede og det tyvende.
hvormed Orienten betragtet keiserens person, som reagerte
mot Vesten og i keiserdømmets to første aarhundreder svæk
ket de republikanske elementer i den augustæiske forfatning.
1 Østen, hvor man i aarhundreder hadde været vant til en
regjering av funktionærer, følte man i det 3dje aarhundrede
mindre virkningerne av den aristokratiske forfatnings tilintet
gjørelse som i Vesten rystet hele samfundsbygningen. Kort
sagt, da romersamfundets aristokratiske forfatning engang
var ødelagt ved keiserdømmets halvt monarkiske, halvt re
publikanske regime, saa hadde Vesten ikke længere nogen
regjering. De gamle republikanske institutioner var ikke
længere mulige; det absolutte og arvelige monarki som var
grundlagt av Konstantin, hadde ingen levende røtter i folke
nes følelse, var svakt, ustadig, ute av stand til at forsvare
provinserne mot barbarernes invasioner og til at opretholde
en smule orden i det indre. Litt efter litt opløstes civilisa
tionen og forsvandt. I Østen var det monarkiske princip
sterkere, fordi det fandt en jordbund som var forberedt av
historien; det absolutte og arvelige monarki var der, trods
hyppige paladsrevolutioner, soldateroprør og dynastiske kriser,
istand til at regjere, til at opretholde en viss orden, til at
forsvare landet mot fiender utenfra. Civilisationen fortsatte
sit liv, omend med stor vanskelighet.
Saaledes opfattet er denne historiske erfaring av stor
betydning for vor tid. Det er det jeg vil søke at paavise i
denne studie som jeg har skrevet paa opfordring av «Sam
tidens redaktør.
Vi befinder os i en situation som paa en bredere
bakgrund og under mere komplicerte former, har dypt
gaaende likheter med den jeg ovenfor har skildret. Folk er
endnu ikke blit opmerksom paa de politiske resultater som
Verdenskrigen har frembragt, uavhængig av de mænds vilje og
planer som har hat utseende av at styre begivenheternes gang.
Man ræsonnerer som om man endnu befandt sig i Utrechterfre
dens tid. Man har ikke set og ser endnu ikke andet end
beseirede og seierherrer, som om det hele kun dreiet sig om
en overførelse av magt og værdighet fra nogen stormagter til
nogen andre. Man har endnu ikke opdaget at i mars maa
ned 1917 et av de to politiske principper hvorpaa hele
den sociale orden i Europa hvilte, det monarkiske princip,
345
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
