Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Det tredje aarhundrede og det tyvende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guglielmo Ferrero.
mottok det første forfærdelige slag med den russiske revolution,
og at det fik et andet slag, og denne gang et avgjørende og
dødelig, i november 1918, da Habsburgernes og Hohenzoller
nes keiserdømmer styrtet sammen. Man aner endnu ikke at
det monarkiske princips fald i Europa er en begivenhet av
vældig rækkevidde, at det er enden paa en politisk krise som
begyndte for to aarhundreder siden; og at Europa atter, som
i det 3dje aarhundrede, staar i fare for at tinde sig uten
nogetsomhelst autoritetsprincip.
Et hurtig og dyptgaaende blik paa de to sidste aarhun
dreders historie vil kanske være istand til at lyse litt op i
den tykke fremtidstaake som omgir os. Det kristne Europa
som utgik av den antikke civilisations katastrofe, hadde fundet
en løsning paa det politiske problem som indenfor de dengang
herskende religiøse idéers ramme næsten var fuldkommen.
Det hadde helliggjort alle regjeringer, republikanske eller
monarkiske, aristokratiske eller demokratiske, alle regje
ringer som var legitime, det vil si, som hadde sin oprindelse
i en lovlig akt av uomtvistelig gyldighet eller som var blit
legitimisert av tiden. Lydighet mot disse regjeringer var en
pligt paalagt av Gud, nåar bare ikke regieringerne vilde paa
lægge folkene noget som var imot Guds lov. Hvad de legi
time regjeringers vildfarelser og synder angik, behøvde man
efter denne opfatning av staten, ikke at lægge altfor megen
vegt paa dem, nåar de ikke truet med at hitføre en alminde
lig depravation, ti livets øverste maal var jo individets mo
ralske og religiøse fuldkomenhet, og den kunde man opnaa
uten regjeringens fuldkommenhet. De styrendes misbruk
skadet meget mere dem som begik dem end dem som var
ofre for dem; ti de sidste slåp med lidelser eller materielle
tap, mens de første belastet sin samvittighet med synder som
de skulde staa til regnskap for hos den strengeste dommer.
Denne statsopfatning forenet ganske godt høvdingernes
pligt til at styre godt og folkenes ret til at bli godt styret og
nødvendigheten av en viss toleranse likeoverfor de mægtiges
vildfarelser. Men saa fuldkommen den var, saa kunde den
dog kun holde sig indenfor de dengang herskende religiøse
idéers ramme; den begyndte at vakle ved den bølge av van
tro som hjemsøkte de ledende klasser i hele Europa efter
Trediveaarskrigen; denne krig som aabenbart brukte katoli-
346
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
