Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Det tredje aarhundrede og det tyvende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guglielmo Ferrero.
Derfor var og blev alle de styreformer som var bygget
paa et saa vaklende og uklart princip, svake og ustadige,
seiv det militære diktatur som var krönen paa alle revolu
tionens anstrengelser.
Opretholdt ved seirene opløste det sig da seiren forlot
det. Omveltet av saamange krige, fortumlet av kampen mel
lem de to stridende autoritetsprincipper, gjorde Europa saa
en stor anstrengelse for at forsone dem og gjenoprette en
varig orden. Det var Wienerkongressen og den Hellige Alli
ances verk. Mens kongressen arbeidet paa at rekonstituere
Europa paa legitimitetsprincippet, d. v. s. paa anerkjendelsen
av tiden og folkenes hengivenhet som legitime autoritets
garantier, var de fleste stormagter av den mening at man
maatte styrke legitimitetsprincippet ved at skjænke folkene
repræsentative institutioner. I Frankrike kom det legitime
dynasti tilbake med la Charte; keiseren av Rusland gjorde
sig en ære av at optræde som frihetens beskytter ; ogsaa kongen
av Preussen lovte sit folk en konstitution. Østerrike var den
eneste stormagt som förblev tro mot det absolutte monarki.
De andre magter heldet mere eller mindre avgjørende mot
en forsoning mellem de to politiske principper, baseret paa
det nye princips underordning under det gamle: monarkiet
skal vedbli at være statens suveræne princip, de repræsenta
tive institutioner skal fungere under dets kontrol; freden skal
hjælpe til denne utsoning. De revolutionære idéer hadde
rystet de monarkiske institutioner ved hjælp av krigen; den
Hellige Alliance skal være en vaabenhvile mellem Europas
monarkier for at hindre dem i med sine krige at lette revolu
tionens verk.
Men försoningen strandet. I Frankrike lykkes det kun
ved de største anstrengelser at holde kammeret i den under
ordnede stilling som la Charte anviste det, skjønt det kun
var valgt av en minoritet av rikfolk. Kampen mellem krö
nen og parlamentet, mellem den guddommelige ret og folke
suveræniteten, mellem det gamle aristokrati og bourgeoisiet
var ustanselig, lidenskabelig, uforsonlig. Denne kamp
bidrog ved den frygt den vakte, til det absolutistiske partis
seier over hele Europa; i 1821 var seiren fuldkommen. Over
alt glemte man at gi de lovede konstitutioner, og den gud
dommelige ret triumferte; og denne seier omkring i hele
348
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
