Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Stray: Staar vor forfatning for fald?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Staar vor forfatning for fald?
drifts rentabilitet. De sætter sig utover disse erfaringer, idet
de ret og siet erklærer at de nuværende statsorganer er
uskikket til at løse socialiseringsspørsmaalet. Sammen med
kravet om socialisering av det økonomiske liv, stiller de
derfor kravet om indførelse av en helt ny forfatning bygget
paa det økonomiske demokrati.
Det kan ikke negtes at den bevægelse som er reist rundt
om i landene for at faa avskaffet det politiske demokrati og
dets parlamenter, er kommet som et friskt pust i det politiske
liv. Og kravet om en ny forfatning bygget paa det økono
ske demokrati har faat en øket aktualitet ved den omstændig
het at ideen er realisert i den unge russiske sovjetrepublik.
Rigtignok er de erfaringer man har giort i Rusland, endnu
ikke saa sikre at man kan slaa fast om den nye tingenes til
stand i det lange løp vil være til nogen velsignelse. Men det
er allikevel forklarlig at arbeiderne i saa store masser har
sluttet sig om de nye idéer, de gir nemlig rikere løfter end
en lang og møisommelig vandring henimot en kjedelig, parla
mentstyret socialistisk stat. Saa stor samlende kraft synes
denne bevægelse at indebære at vi sikkert kan gjøre regning
med at den i den kommende tid vil bli det hvorom stridens
bølger vil gaa høiest. Siden dens første maal er at indføre
nye statsorganer, kan det være av interesse at kaste et blik
paa de statsorganer vi nu har.
Den forfatning som blev git os ved grundloven av 1814, er
i formen ikke saa ulik den vi har idag. Allikevel hævder
vore statsretslærere og, som det synes, med god grund at
vor nuværende forfatning fremtræder som helt forskjellig fra
den som blev git os paa Eidsvold. Foruten at etablere
statens organer ansaa Riksförsamlingen det som en av grund
lovens væsentligste opgaver at giennemføre en streng magt
fordeling mellem de samme organer. Særlig beskjæftiget man
sig indgaaende med magtfordelingen mellem konge og stor
ting og det blev i grundloven indtat utførlige bestemmelser
om disse myndigheters forhold til hinanden, likesom det blev
sørget for garantier mot overgrep fra nogen av siderne. Ut
viklingen har imidlertid medført at tyngdepunktet i grundloven
er forskjøvet, saaledes at mange av de nævnte bestemmelser
som forfatning betragtet er overflødige eller døde. Det er gaat
efter Johan Sverdrups ønske: Al magt er samlet i Stortingets
363
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
