Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ronald Fangen: Teater - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teater,
beundre og ta alvorlig er f. eks. ofte til cgrin» for danskerne,
likesom vi efterhvert har vanskelig for at se saa alvorlig paa
den specifik danske borgerlige, smaarealistiske skuespildigt
ning, som der nede gjøres til gjenstand for den mest al
vorlige og ihærdige ettertanke. Jeg er f. eks. sikker paa at
fru Ankers stykke vil gaa hus forbi, nåar det gjælder Dan
mark, allerede paa grund av anlæggets dristighet og de ofte
sterke virkninger. Mens derimot Carl Gandrups forlorent
dypsindige skuespil «Dybet», som gudskelov faldt igjennem
her, dernede foretok en triumfgang og satte sig tilsæte sam
men med digterverker. Denne «lille forskel» behøver imid
lertid ikke vi at sørge over.
Som allerede sagt i den foregaaende parentes: Nini Roll
Ankers stykke eier en stor dristighet i anlægget. Hun fører
os uten videre ind i selve krigen, i det krigsherjede land,
blandt mænd som slaas, kvinder som voldtages, mødre som
ranes for sine barn, de bevæger sig foran os paa scenen,
omgit av ruiner, akkompagnert av kanontorden. Det sier
sig seiv at dette stiller uhyre fordringer først og fremst til
teatret, men ogsaa til publikum. Der er ingen rimelig grund
til at protestere i sin almindelighet mot voldsomme midler
og virkninger paa scenen ; men det er en anden sak at det
maa sies at være halsløs gjerning at føre hele verdenskrigen
ind paa den, fordi man jo paa forhaand vet at den absolutte
illusion er det umulig at skape, og fordi det stilisert let kan
virke latterlig. I det hele tat: jo mere realistisk det for
maal er en dramatiker forfølger, desto farligere er de vold
somme midler; det symbolske drama kan taale dem meget
lettere. Der findes ikke symbolik i fru Ankers skuespil, hun
vil gi et rent realistisk billede av krigens fortvilelse og for
virring; paa det grundlag vil hun forkynde sine idéer. Det
er et spørsmaal om ikke fru Anker kunde ha skrevet et
tætt er e skuespil ved at snævre det ind rent teknisk og
trænge det sammen i tid, akterne hænger ikke saa godt
sammen som de burde, og hun gir sig seiv for bred slagfront,
det blir litt langt mellem posterne . . . Eller med andre
ord: slik opsigtsvækkende og usedvanlig talerstol kan svække
forkyndelsen ved at ta opmerksomheten fra den. Det er
imidlerlid frugtesløst at diskutere hvorvidt forfatterindens hen
sigt kunde været naadd bedre paa en anden maate ; vi vilde da
389
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
