Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ronald Fangen: Teater - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Samtiden. 1921.
Teater
stelse at utstyre det, dvæle ved det utnytte den store
chanse til at røre publikums hjerte og taarekilder tilbunds.
Fru Anker er her renslig og klar paa den mest übetingede
maate; de smertefulde optrin kommer fort, voldsomt, som
blink av knivblad og man rammes, saares. Men der er
ingen som faar anledning til at pirke i saaret.
Det samme gjælder stykkets idéindhold, dets «forkyndelse».
Det er sikkert nok at det ikke er nyt og opsigtsvækkende.
Man møter meninger og ord som mange har tænkt og brukt
og som vi alle kjender. Desto mere fortjenstfuldt er det at
fru Anker i sit skuespil faar os til at lytte og tænke paany.
Det er i sig seiv et bevis for hendes verks værdi. Det er
igjen fru Ankers übetingede vederheftighet som gjør at man
blir grepet. Ikke et eneste ord som fru Cornelia med et
kjedelig uttryk fru Ankers «talerør», ikke et ord hun sier
lyder falskt, hendes tro og tillid er milevidt fra al opskrifts
idealisme; disse tanker er virkelig tænkt og prøvet av et
levende menneskesind.
I det hele tat: en vederheftig, varmblodig, direkte men
neskelighet bærer fru Ankers stykke, gir det betydning
og kraft.
Videre: fru Anker har i de to første akter paa en ud
merket maate klart at tumle det vidtløftige menneskemateriale
som hun opererer med. Al den ungdom som fylder stykket, er
fortræffelig set og naturlig tegnet. De optrin, hvor hele sol
daterflokken er med, er som oftest baade virkningsfulde og
tilforladelige. Replikkerne er friske. En undtagelse er den
scene i anden akt hvor gutterne fortæller om den døde
Benedict ; fuldt saa sentimentale uttryk viide de neppe
bruke, og saa sentimentalt betonet som paa National
teatret vilde de i hvert fald ikke si dem.
Det var en usedvanlig vanskelig opgave Nationalteatret
paatok sig ved at spille dette skuespil. Det løste den paa
en maate som paany viste os hvilket fremragende teater
det er.
Hr. Halfdan Christensen hadde sat stykket i
scene. Den store vanskelighet han hadde at overvinde, var
stykkets løse sammenhæng. Han maalte sveise det sammen,
skape kontinuerlighet, utvikling, fart. Det lykkedes ham saa
langt som stykket overhodet tillot det. Naar tredje akt mest
391
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
