Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ronald Fangen: Teater - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ronald Fangen.
virket som et tablåa, er instruktøren paa det nærmeste skyld
fri; den er fra forfatterens haand i alle henseender svak.
Teaterchefen hadde et briljant tak paa grupperne, de var
sidste akt stadig undtat baade plastisk og naturlig ord
net, de var hele tiden levende, passionert meddelagtige. I de
scener hvor fru Cornelia taler og der er taushet ellers, var selve
tausheten, opstillingen, gruppernes og hver enkelts holdning
talende. Naar alle soldaterne faktisk spilte god komedie, er
det sikkert ikke galt at gi instruktøren en væsentlig del av
æren. Vi vet fra før hvor meget slike masseoptrin kan
ødelægge og pleier at ødelægge . . . Nu, det var jo ikke
statistroller og statister det dreiet sig om. Tvertimot: den
ældste av fru Cornelias sønner, Omar, blev spilt av hr. A u g u s t
Oddvar. Han hadde skapt en fængslende skikkelse, en
intellektuelt bestemt, steil, heftig følende ung mand, hvis
dystre præg midt i den sidste akts falske seiersjubel sterkt
bidrog til at redde stykkets tragiske karakter. Blandt de
øvrige soldatfremstillere var specielt hr. Halvard Hoff
udmerket. I de aar hr. Hoff har været ved Nationalteatret,
har han git os et noksaa utydelig indtryk av sine evners
art og omfang. Der er ting som tyder paa at han er
paa vei til at frigjøre sig. Jeg kan ikke mindes at ha set
ham spille saa frit og übesværet som i denne lille rolle.
En debutant, hr. Odd F rogg, hadde Benedicts rolle.
Det er ikke godt efter denne ene præstation at opgjøre
sig nogen mening om hans talent eller om han har talent;
men han virket udmerket her. En myndig og forstaaelses
fuld instruktion har denne gang hjulpet ham og vil antagelig
gjøre det fremdeles.
Aftenens største og varige indtryk gav fru Dybwad
os. Det ser ikke ut til at være nogen grænse for hvad
denne geniale skuespillerinde magter. Bare fra de sidste
aar, med suveræn fantasi satte hun op «Medea», var
baade i sin instruktion og i sin egen fremstilling ideelt
i overensstemmeise med aanden i den antikke skjæbne
tragedie. Hvorpaa hun fuld av vitalitet og humør gjør
en engelsk dusinkomedie til en fest ... I «Kirken» er
hun moderen. For hende er ogsaa fiendegutten, som
i de skjendigste øiemed trænger sig ind i hendes hjem
og blir skutt der, ogsaa han er en søn, skapt av, født
392
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
