Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans P. Lødrup: Konservativ politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans P. Lødrup.
freden har ikke opnaadd noget andet end det alle andre freds
kongressers statsmænd har opnaadd: at forandre kartet indtil
næste krig. De har arrangert en vaabenstilstand. Den eneste som
hadde en stor tanke eller som prøvet at realisere den, er en slagen
mand, og hans verk Nationernes Forbund er en svæk
ling, som vi dog er henvist til at klamre vort haab til.
Alle som overhodet tænker, er fyldt av det dypeste mis
mod over den elendighet verden er bragt op i, og optat av
at finde botemidler mot en gjentagelse av katastrofen. Men
den har gjort os døgrvilde, det vi trodde igaar, kan vi ikke
længere tro idag, og hvad vi skal tro idag det vet vi ikke.
Vi vet bare at vi længes efter noget at tro paa.
Men hvor skal man vende sig for at tinde retledning?
Hos kirken? Den norske kirke er i øieblikket ifærd med
at retlede sig seiv. Før den norske kirke seiv er faldt til ro
i en bestemt overbevisning, kan den neppe retlede den tvi
lende og søkende. Før den er paa det rene med sin stilling
til de religiøse sandheter, kan den neppe ta stilling til de
sociale og moralske problemer.
Finder vi hjælp i litteraturen? Visselig ikke. Efter
romantikken hadde litteraturen en opgave i at plukke de
gyldne, men falske fjær av menneskeskildringen. Det var
nødvendig at skildre de digtede mennesker som menneskene
er igjen, en realistisk kunst var en nødvendig reaktion. Men
nu har litteraturen i alle land plukket fjær i 50 aar. Nu har
vi lært at se med skepsis paa menneskene, nu kan vi dem.
Vi kan alt om erotikken, om hundyr og handyr, der er ikke
den perversitet vi ikke har lært at kjende fra litteraturen; vi
kan bønder og fiskere og arbeidere og ingeniører, fallitter
og egteskapsbrud. Vore forfattere har gjort os saare kloke
og saare vidende. Nu trænger vi ikke mere viden vi
trænger noget mere og andet end den eksakte psykologiske
analyse. Vi trænger litt varme, vi længes igjen efter idéer i
litteraturen, vi længes rent ut efter noget saa gammeldags
som idealer. I den norske litteratur er der forfald, der skri
ves med dygtighet en mængde likegyldige bøker, som roses
av kritikken. Men næsten alle pennene skraper den samme
gamle melodi. Hamsuns «Markens grøde> er den store
undtagelse, den gav det positive dens succes viser hvad
publikum hungrer efter.
424
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
