Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans P. Lødrup: Konservativ politik - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans P. Lødrup.
Under de forandrede forhold vi nu lever i, har parla
mentarismen ingen raison, ingen eksistensberettigelse. Det
er neppe trolig at høire efter at ha set parlamentarismen gaa
fallit i alle land under paakjending av krigen, nu skulde
holde paa den.
Og det skulde høire, fordi det ikke er «liberalt» og ikke
«radikalt». Der findes faa mere misbrukte ord i sproget end
disse to. Fordi venstre engang repræsenterte frisindet mot
konservativ forstokkethet herhjemme og ute, fordi det engang
var nødvendig at gaa radikalt tilverks mot en forbenet kon
servatisme, har man i den politiske terminologi villet ophøie
«radikalisme» til et übetinget gode og gjort «liberalismen» til
et übetinget venstreattribut. Men hvem er nu liberale hos os?
Er det venstre som vil tvinge og tugte vor tunge til at tale
som venstre vil, og til at drikke hvad venstre vil? Er det
socialisterne med sit mindretalsdiktatur, sin «censur»? Aanei,
idag er det høire som repræsenterer liberalismen hos os.
Det kan ogsaa bli nødvendig for de konservative partier
at være radikale, nåar de skal rydde op i den uorden parla
mentarismen har skapt. Har man forsømt at være reforma
tiv i tide, blir det gjerne nødvendig at gaa radikalt tilverks.
Men radikalismen er i og for sig ikke noget gode den er
et onde, en nødvei, en følge av tidligere tiders forsømmelig
het. Det er ikke de læger som først griper til kniven, som
er de bedste.
Auguste Comte har sagt: «de døde regjerer de levende.»
Og en anden konservativ fransk fortåtter har uttrykt tanken
utførligere saaledes : «Samfundet er ikke bare det
eksister ende, det er ogsaa förtiden og frem
tiden.»
I denne sætning er uttrykt det essentielle i det konserva
tive syn. Konservatismen vil bygge fremtiden paa det som
har værdi i det nedarvede, den repræsenterer den jevne vekst.
Konservatismen kan naturligvis komme paa avveie og bli til
en gold hængen ved det gamle, den kan bli til stædighet.
Det var tildels tilfældet med 70-80-aarenes norske konservatisme,
den manglet dengang evnen til förnyelse, og saa ellers feil i
unionsspørsmaalet, hvad der er blit skjæbnesvangert i norsk
politik. Det har i mange mindre klart tænkende menneskers
øine git høire et visst odiøst præg av manglende patriotisme,
428
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
