Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans P. Lødrup: Konservativ politik - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konservativ politik.
utgifter ind i statens ordinære utgiftsbudget og indtægterne
i statens indtægtsbudget. Det skaper bare virvar. Og det
fører til at vigtige anlæg, som gir overskud ikke holdes ordent
lig vedlike, fordi Stortinget altid er försent ute med de nød
vendige bevilgninger, cfr. Kristiania posthus, cfr. Kristiania
telefonen, som dengang den var privat var up to date, men
nu ikke er det. Indretter man sig rationelt og forretnings
mæssig, vil vi slippe de tusen ærgrelser som vi alle nu
har av statsforretningerne ikke mindst de som arbeider i dem.
Staten er bedre tjent med at enkelte ledere av dens be
drifter disponerer feil end med at alle statens bedrifter for
sinkes og fordyres, fordi lederne er svinebundet av departe
ment og Storting. Stortinget kan øve sin kontrol ved at vælge
direktioner til at følge og overvaake dispositionerne, akkurat
som aktionærerne iet aktieselskap gjør. Men Stortinget maa
ikke seiv blande sig i forretningerne som nu. Statens risiko ved
at gi disponenterne bevægelsesfrihet er ikke større end de
store aktieselskapers. Det er ikke bare unødvendig at hver
detalj i statens bedrifter forelægges 126 stortingsmænd, det
er likefrem samfundsfarlig. Det ødelægger vor økonomi.
Ogsaa inden det egentlige embedsverk, som altsaa for
fremtiden bør holdes skarpt ute fra statens forretningsverk,
maa der kunne etableres litt mere magt og ansvar paa de
lokale embedsmænds hænder. Den nuværende sterke centra
lisation er en overdreven sikkerhetsforanstaltning det er
ganske fantastisk hvilke bagateller der nu maa gaa til Kristi
ania for at avgjøres. De herrer som arbeider ute i eta
terne, er visselig ikke dummere end herrerne i departe
menterne. Regelmæssig har de bedre greie paa sine
specielle ting. De har ogsaa den fordel at de kjender
de lokale forhold bedre. Hvorfor ikke la dem avgjøre sa
kerne paa egen haand inden rammen av bevilgning og ar
beidsplan. Det er billigere og hurtigere. Og det gir litt
ansvarsfølelse. Naar det nu er saa dødsens kjedelig at arbeide
i statens tjeneste, er det fordi man aldrig har ansvar. Et
ordentlig mandfolk liker at ta et ansvar iblandt det stimu
lerer evner og kræfter. Vor statstjeneste er basert paa at
utrydde ansvar og initiativ. Derfor visner saa mange gode
evner i statens tjeneste.
I tillæg til de konsitutionelle reformer bør de konserva-
443
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
