Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Christiansen: Vaakenatten - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Atter ligger stuen irret,
Der brænder i min pinte krop
en sælsom ild.
Da lukkes døren sagte op
og sagte til.
Det er en blek og bøiet prest
og bøiet mand.
Vaakenatten.
Men jeg døde uten glæde.
Hvorfor sendtes jeg til hvilen?
Hvorfor negtet han mig sjælens visshet?
Hvorfor døde jeg min død i tvilen?
Jeg har døpt i Jordans vande
én for hvem mit legem blegnet.
Og da fyldtes jeg med angst og undren,
og jeg ropte til min Gud om tegnet.
Men han negtet mig sit aasyn
alt jeg bad til ham i bønnen.
Og jeg døde med de ord paa læben:
«Var han Kristus? Var han sønnen?»
og det brænder under brynet.
Og jeg reiser mig i frost og kulde,
mens jeg blindet stirrer efter synet.
Og jeg roper i min våande:
Var det dette jeg fortjente?
Ikke svakhet, Herre, har jeg bedt om;
det var kraft og styrke som jeg mente!
Der stiger ind en anden gjest
fra biblens land.
447
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
