Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Christiansen: Vaakenatten - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvert bønneord jeg mumlet bort
blev übesvart.
Saa lukkes døren sagte op,
og synet dør.
Vaakenatten.
Men stuen er ikke blit øde;
den lever og lever paany.
En som er kommet fra livet,
gjester mig efter de døde:
Jeg ser i min fattige stue
Guds egen og evige søn.
Klædt i en lysende kjortel,
krönet av himmelens lue,
kommer han stille og skjøn.
Jeg husker al kvide og møie
hos begge som biet og gik.
Spottende løfter jeg hodet,
løfter med haan i mit øie
blikket mot mesterens blik.
Da ser jeg hans saarede hænder
og merket av tornernes vé.
Grepet av angst i mit hjerte
knæler jeg ned og bekjender
alt jeg i nat har faat se.
Jesus fra Nasaret by.
Da reiser han sin pinte krop
forbøid som før.
Og først bak dødens tunge port
blev alting klart.»
449
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
