Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Meyer-Benfey: Det Internationale universitet Santiniketan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Meyer Benfey.
maal det er den store opgave som Tagore har for øie, til
den har han viet sit arbeide. Uvilkaarlig tænker han paa
det samme ved grundlæggelsen av sit nye universitet. For
maalet for dette er «at faa en sam menslutning mellem Asiens
forskjellige kulturer og tillike at opta det bedste som vesten
har frembragt i naturvidenskap, litteratur, filosofi og kunst».
Det første skridt tok man for omkring 2 aar siden, da
Tagore indkaldte som lærere repræsentanter for Indiens for
skjellige religioner til Santiniketan. Dengang tænkte han
nærmest paa et indisk universitet. Men allerede da jeg i
september 1920 besøkte ham i Holland, var det hans mening
at oprette kurser i tysk og fransk, og han søkte og fandt
lærere skikket for dette øiemed. Endvidere hadde han
planer om gjensidig bytte av studenter mellem Indien og
Europa, hvad der vel endnu er hans hensigt. Tanken om at
utvide sit universitet til et internationalt dukket op for ham
sidste vinter under et ophold i Nordamerika; det betegner
jo ogsaa den fulde utfoldelse av hans idé. For denne plan
har han søkt at vinde støtte i et «Oprop til bedste for et
internationalt universitet», som er utsendt paa engelsk,
fransk og tysk. Desuten har han holdt et foredrag over
«Det internationale universitets dannelsesideal». Man merker
straks paa disse kundgjørelser at de er forfattet i omgivelser
som er helt motsatte den indiske livsopfatning og som bærer
præget av nutidens naturvidenskabelig-tekniske kultur i al
sin ensidighet. Vesterlandene bedømmes derfor helt ut fra
dette synspunkt: «Den moderne naturforskning er Europas
store gave til menneskeheten nu og for alle tider.» Til gjen
gjæld maa det nye universitets opgave bli den at skape en
sammenfattende fremstilling av de asiatiske kulturer; for sin
egen og for verdens skyld tør ikke østerlandene forbli en
hemmelighet for vestens folk. «Derfor maa vi i vört centrum
for indisk videnskap tilstræbe et samlet studium av alle disse
kulturer den vediske, puraniske, buddhistiske, dschainistiske,
muhammedanske, sikhiske og zaratustriske. I tidens løp
maa dette studium utvides til at omfatte ogsaa den kinesiske,
japanske og tibetiske kultur; for i ældre tid var ikke Indien
isolert indenfor sine egne grænser, og for at faa forstaaelse
av landets forhold til Asien forøvrig maa man studere de
nævnte kulturer. Ved siden herav maa man saa behandle
458
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
