Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Stemninger og forhold i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stemninger og forhold i Tyskland.
orden og at holde statsmaskinen igang ; men ingen av
dem har hittil magtet at opstille sikre og overbevisende linjer
for den indre og ydre politik; og for den politiske opdragelse
og organisation av folket, for sikringen av den underbygning
som skulde bære hele systemet, er der hittil simpelthen
ingenting gjort. Man har indført en indtil meningslöshet
almindelig og like valgret (der er tusener og atter tusener av
kvinder som ikke vet om og hvori «national» og «socialistisk»
er forskjellige), og dette system har man utstrakt til alle valg
i riket, i staterne, i provinserne, i kommunerne. Virknin
gerne viser sig i en valgtræthet hvis stadige vekst fylder
partierne med bekymring. Men vælgerne mangler enhver
virkelig interesse for hele den parlamentariske geschæft, og
det var efter min formening upsykologisk at indføre det
samme valgsystem for lokale og for almindelige valg, da dets
mekaniske gjentagelse avstumper vælgeren. Doktrinarismen
i den tyske demokratiske republik har faat et staaende uttryk
i en ytring av M. Liepmann, professor ved universitetet
i Hamburg. Han roser den nye tyske riksforfatning i
følgende uttryk: «De hittil almindelige forfatninger gir i
regelen kun et organisatorisk grundlag, statuter, men de nye
bestemmelser gaar ut paa at være en folkekatekismus til
frembringelse av det sindelag hvorpaa staten beror.» En
aandrig kritiker av Liepmanns skrift bemerket hertil træf
fende: «Som om en forretnings blomstring var avhængig
av dens statuter!» I ethvert fald har forfatningen hittil ikke
formaadd at utøve nogensomhelst indflydelse i retning av
Liepmanns opfatning. Republikken har ikke skapt nogen
ny aand, den har ikke forsøkt eller magtet at nærme sig og
gripe de levende mennesker som staten dog, nåar det kom
mer til stykket, bestaar av. Litet kan en «papirlap» skjænke
et folk som av al magt længes efter förnyelse indenfra. Det
er republikkens store og farlige svakhet at den hittil ikke har
kunnet komme i forhold til nationens indre förnyelsesvilje,
at den ikke har forstaat at knytte nationen til sig, og dette
synes at være en konstitutiv mangel som ikke finder til
strækkelig forklaring i republikkens korte levetid.
En anden meget alvorlig företeelse er den voldsomme
byraakratisering.
Ifølge officielle, opgaver er antallet av riksembedsmænd
467
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
