Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Stemninger og forhold i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stemninger og forhold i Tyskland.
anden side ogsaa indført elementer i embedsverket som
mangler den tilstrækkelige almensans og pligtfølelse som
hittil i Tyskland var en ærefuld tradition. Aanden inden
dette nye byraakrati er mere som hos betjente end hos em
bedsmænd ; de tænker mere paa sine interesser end paa
saken og statens interesse ; de henfalder ofte til en gold for
malisme uten initiativ og tanke, og efteråt ottetimersdagen
ogsaa er indført i embedskontorerne, handier de efter opskrift
av den gamle vise :
Der Burokrat macht seine Pflicht
von 9 bis 5 mehr tut er nicht,
samtidig som man ogsaa i arbeidstimerne forstaar at beherske
sin tjenstiver. Hvad det tyske byraakrati har ydet siden
katastrofen i 1918, det maa for en stor del tilskrives gien
staaende embedsmænd fra det gamle system, som med beun
dringsværdig pligttroskap og selvovervindelse har gjort hvad
de har kunnet for at opretholde orden og tugt og forhindre
eller ialfald formilde de groveste feil og misligheter. Men
mange tegn tyder paa at disse prøvede embedsmænd begyn
der at bli træt av den hemmelige og aapne motstand de
møter, og tænker paa at trække sig tilbake ; hvem kan for
tænke en gammel erfaren dommer at han i længden ikke
har lyst til i vigtige ting at la sig kontrollere av et bedrifts
raad av ukyndige, mistroiske og stundom chikanøse under
ordnede. Et meget delikat spørsmaal er spørsmaalet om det
nye byraakratis hæderlighet. Meget av hvad der i saa hen
sende sies og fortælles, er usandt eller ialfald overdrevet,
men der foreligger dog en hel række av officielt beviste,
meget graverende kjendsgjerninger. Ganske vist er det kri
gen som først i Tyskland som overalt har foraarsaket
den moralske svækkelse, og derefter har nøden øket den.
Men i denne henseende har utvilsomt novemberrevolutionen
stor skyld, fordi den paa mange maater omgikkes letsindig
med de offentlige midler og paa den farligste maate under
grov den almindelige ansvarsfølelse. Eftervirkningerne av
dette vanstel er endnu ikke overvundet. Naar den danske
forfatter Karl Larsen engang uttalte at kampen imot militar
ismen i Tyskland i sit inderste var en kamp mot autoriteten,
saa er denne opfatning blit bekræftet ved de sidste a ars erfa
ringer. Naar det kommer til stykket, saa hænger ogsaa disse
469
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
