Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Stemninger og forhold i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
klinge. Desuten er de monarkiske partiers fremtidsprogram
altfor litet positivt til at vinde større utbredelse. Vistnok har
baade de tysk-nationale og det tyske folkeparti erklæret at
et fremtidig keiserdømme nødvendigvis i mange henseender
maa være forskjellig fra det gamle. Men hvilke nye former,
hvilke garantier og indretninger der skal skapes for at undgaa
det gamle monarkis feil og mangler, derom er der hittil ikke
git nogen klarhet. Tanken om et «folkekeiserdømme» eier
unegtelig politisk tiltrækningskraft, men slaa igjennem kan
den først, nåar folket vet hvad dette folkekeiserdømme
egentlig er for noget, og hvad det kan love sig av det. Saa
ledes henter de monarkiske partier foreløbig sin største kraft
fra den almindelige utilfredshet med de politiske tilstande,
og nåar det er de høireradikale, d. v. s. de tysk-nationale,
som vinder mest paa det, saa kan de først og fremst takke
ententen for det.
Ententen er den tyske demokratiske republiks farligste
fiende og radikalismens virksomste forbundsfælle, baade til
høire og venstre, den monarkistiske saavel som den kommu
nistiske radikalismes bedste støtte. Dette maa betones, fordi
ententen under krigen erklærte, at den vilde «befri det tyske
folk for militarismen» og hjælpe det til «demokratiets velsig
nelser», og fordi den ogsaa senere gjentagne gånger har for
sikret om sin interesse for republikkens bestaaen. Hvis dette
var alvorlig ment, saa stod det jo i ententens magt at handle
derefter ; den maatte gi republikken brukbare kort, maatte
komme den imøte med billighet og skaansel (for ikke at tale
om velvilje). Isaafald hadde demokrater og republikanere
kunnet overbevise det tyske folk om at deres system bedre
end noget andet stemte med tidens krav og gav de bedste
forutsætninger og muligheter for Tysklands gjenopbyggelse.
Men istedenfor det har ententen belastet den tyske republik
med hatet for al den vold, alle de bespottelser og ydmygel
ser den har paaført det tyske folk, og den naturlige og uund
gaaelige følge av denne politik er at et altid voksende antal
tyskere kommer til den overbevisning at det herskende
system ikke er egnet til at repræsentere tyske interesser, og
at der ved en systemförändring ialfald ikke er noget at tape.
Det er, som sagt, først og fremst de tysk-nationale som har
hovedfordelen av dette stemningsskifte, ti ententepolitikken
472
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
