Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Stemninger og forhold i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Følgende hændte i 1920 i Thuringen :
Albert Dresdner.
hvorsomhelst en tanke eller en personlighet virker, danner
der sig en ny kreds, en ny gruppe.
Det er av betydning at denne gjæring opstod som en
reaktion mot intellektualismen og materialismen længe før
krigen. Men krigen med dens tunge oplevelser og derefter
det politiske og økonomiske tryk som nu hviler paa Tysk
lsnd, har naturligvis øket og fordypet den sjælenød hvorfra
alle disse bestræbelser har sit utspring. Saaledes bredte sig
en stadig voksende spænding, en frelsesstemning, en
høitspændt mottagelighet for nye budskaper og nye lær
domme.
Fra Cranach ved den frankiske Saale, Lukas Cranach’s
fødested, begav et litet antal unge mennesker av begge kjøn
sig paa vandring mot norden. Deres fører var en elsassisk
haandverker ved navn Muck Lamberty, en forhenværende
«Wandervogel». De unge folk kaldte sig «den nye skare».
De drog ind i Thuringen, vandret fra landsby til landsby,
fra by til by. Overalt holdt Lamberty taler, prækener. Han
talte om partivæsenets forbening og stændernes splittelse, om
det menneskelige arbeides mekanisering ved industrien, om
ungdommens ret, om Gud og om ny menneskelighet. Og
derefter indbød han befolkningen til at forene sig med ham
og kameraterne i folkeleker og folkedanser som skulde gi
folkets naturlige livsfællesskap et festlig uttryk 1 . Den «nye
skare» støtte paa motstand fra forskjellige sider, men synes
overalt at ha overvundet den. En sterk magt maa være
utgaat fra Lamberty. Han vandt de gamle gjennem ung
dommen ; seiv kirken aapnet sig for ham ; landsbyernes
ældste kom og bad om besøk av den «nye skare». Overalt
saa lyder beretningen strømmet menneskene til skaren
og dens fører, fulgte dem som salig rottefængeren fra Ha
meln og sang, spillet, danset med dem.
Lamberty har imidlertid paa grund av visse meningsfor
skielligheter skilt sig fra den nye skare, og dermed vil vel
denne episode være avsluttet. Ogsaa dette er karakteristisk:
alle disse bevægelser danner sig og opløser sig, splittes og
forbinder sig. Man kan si om dem som det heter om Ham-
1 Jeg minder her om den betydning Nietzsche tilla dansen»: <Nurim
Tanze weiss ich der höchsten Dinge Gleichnis zu sagen».
478
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
