Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ronald Fangen: Teater - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ronald Fangen.
Sven Langes dramatisering av Jacob Knudsens roman
«Den gamle prest» vidner nok om at han er en teaterkjen
der, men ikke om at han er en meget personlig dramatiker.
Uten tap kan man naturligvis ikke omsætte et digterverk fra
dets oprindelige form til en anden. I dette tilfælde er meget
av Jacob Knudsens saftige og sikre menneske- og miljøskil
dring forduftet paa veien fra roman til drama. Romanen
er fyldt av en rik kundskap om netop d e mennesker og de
forhold, som Jacob Knudsen tok med sig ind i sit forfatter
skap fra sine erfaringer som lærer og prest. Man kan ikke
faa den med i hele sin fylde over i et drama, og det kan
betragtes som et tap. Men man kunde vinde det ind igjen
ved at stille sig frit overfor stoffet, la romanen være roman,
men paa suveræn vis med sine egne virkemidler gripe det
væsentlige i den og omgjøre det til et selvstændig drama.
Det har ikke Sven Lange gjort; han har følt sig for litet fri
overfor romanen, han har ikke vovet at ta et selvstændig
grep i stoffet, han har nøiet sig med at «dramatisere» paa
almindelig, passelig forsigtig og passelig behændig vis. Av
den grund er ikke dramaet forløst og frigjort fra romanen,
uvilkaarlig sitter man og sammenligner, ofte savner man
og uavladelig erkjender man hvor umulig det er at spille
roman paa teatret.
Som bekjendt er der for tiden en reaktion mot den na
turalistiske illusionskunst, som har været maalet for dra
matisk digtning og fremstilling nu i adskillige decennier.
Og det er sikkert nok: ikke alene den som paa et
eller andet sæt beskjæftiger sig direkte med teater en
hvilkensomhelst teatergjænger maa aar om andet uav
ladelig konstatere at seiv det tekniske mest solide skuespil
ikke skaper og ikke kan skape en übetinget illusion. Den mo
derne dramatiker arbeider jo frivillig indenfor en streng
ramme av tekniske vanskeligheter, som er reist av det na
turalistiske drama. Det er med en svensk kritikers uttryk
et lukk et drama, og for at kunne holde livet ut i det snævre
rum maa forfatteren og instruktøren gjøre bruk av en
mængde knep, som var f. eks. Shakespeare-tiden ukjendt.
Men saa snart knepene gjennemskues og hvem gjennem
skuer dem ikke saa er jo paany illusionen ødelagt, saa
484
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
