Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ronald Fangen: Teater - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teater.
er det ikke længer livet, men teater. Nu er det jo imid
lertid netop teater det skal være, og jo mindre naturalistisk
fusk og knep det belemres med desto renere og bedre teater,
desto renere og sterkere virkning. De fleste har nu indset
det og mens vi endnu venter paa en förnyelse i dramatisk
digtning er det moderne teater stanset ved stiliseringen. Og
det er utvilsomt et gode : baade for skuespildigtningen og
for teaterfremstillingen betyr stilisering øket bevægelsesfrihet,
større sandfærdighet, man opgir det umulige som heter natu
ralistisk illusionskunst og vinder, i lykkelige tilfælde, god og
sandfærdig teaterkunst.
Første akt i «Den gamle prest» er et typisk eksempel
paa mislykket naturalistisk illusionskunst, baade som den
foreligger fra Sven Langes haand og som den fremtrær paa
Nationalteatret. En flok statister kommer ind og sætter sig
paa bænkene og beskjæftiger sig en tid med det mest komiske
av alt : stum samtale. Imens staar pastor Castbjerg og grev
Trolle og fører en høirøstet samtale, som høres og skal hø
res av hele teatersalen, og som naturligvis høres, men ikke
skal høres av statisterne paa selve scenen. Man spør sig
seiv om dette er teater i 1921. Og man spør fremfor alt sig
seiv om hvad det hele skal tjene til. Hele apparatet
er jo fuldstændig overflødig; det akten har at si os, kunde
vi faat vite paa den enkleste maate, uten antydning til
statisten.
I det hele tat vilde denne dramatisering ha vundet om
den var en akt kortere. Det gjælder jo ikke om at gi noget
utsnit av verdslig og religiøst folkeliv i en dansk bygd. Det
fandtes i Jacob Knudsens roman, men det kan ikke tages med
over i dramaet, meget er derfor som sagt forsvundet, og me
get mere burde ogsaa været borte. I dramaet gjælder det
virkelige skjæbner og individer og skjæbnesvangre tanker.
Bare det centrale og menneskelig betydningsfulde har noget
at si her; saa vidt forskjellig er romanformen og dramaets
form. Eller med andre ord : den ideelle eller tilnærmelses
vis ideelle dramatisering av denne og en hvilkensomhelst
anden roman laves ikke ved at utvise størst mulig tro
skap mot romanen i hele dens bredde og længde; den frem
kommer ved at man griper det centrale i romanens menne
skelige indhold og mening, belragter det som sit stof,
485
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
