Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ronald Fangen: Teater - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teater.
kan det og kan det til tider udmerket, men det er resultat
av arbeide, av studier, ikke av hans umiddelbare evne og
trang. Men det er kanske mulig at si at han er en utpræget
aktør. Ordet lyder visst ikke fint; jeg forstaar ikke hvorfor.
Han elsker at «agere>, for ham er teatret ikke en privat
salong eller en spisestue; det er teater. Han elsker at over
drive; nåar han har anledning til at forstørre rollen, bevisst
gjøre den bredere, tydeligere, mere utpræget end den er, da
utfolder han sig, da rives han med, spiller ut i festlig fylde.
Da gjør han det barokke naturlig, han faar en overbevisende
medrivende fart og kraft som gjør det overdrevne til det
rigtige. Tænk paa hans Celius ; fra digterens side er skik
kelsen forstørret og forsterket som den gode komediedigter
gjør det, rykket ut av hverdagens og naturalismens plan for
derved bare at vinde i gyldighet. Her var David Knudsen
med, rollen utløste umiddelbart hans mest oprindelige evne,
med barokt humør grep han rollen, utstyrte den stort og
tydelig og gav den samtidig gyldighet av sit alvor og sin er
faring. Den store monolog om stortingets vidundere in
gen kunde bedre ta den i sin mund og hvem kunde ind i
vor latter faa blandet et stænk av alvor, av erkjendelse:
dette er et vanvittig komisk menneske, men han er i hele
sin elendighet et menneske . . . tragikomik i egentligste for
stand . . . Man ser det samme i mange andre av David
Knudsens roller f. eks. pastor Jensen. Han overdriver, det
er vel ikke den solide, paatagelige, smaapuslete virkelighet,
men det er ypperlig teater. Meget nuancert pirk kunde ikke
ha skapt et sterkere og rigtige re indtryk end bare David
Knudsens maskering i sidste akt da han kommer i sørge
klær efter sønnens død. Hu, der findes ikke oprigtig sorg
bak disse sorte klær, sort indtil hanskerne, det er en sti
mand som er ute og gaar, overfuld av onde anslag, for
mummet i en lægprædikants skikkelse.
I gamle dage spillet man tydeligere teater end det er
moderne nu. Man saa ofte den inkarnerte skurk, man saa
i det hele tat ofte inkarnationen av en eller anden egenskap,
og teatret var et sted hvor der blev spillet teater, hvor der
blev agert. Det var kanske ikke galere end at det kan komme
igjen; jeg nævnte stiliseringen og den er et tegn, et skridt;
den er i den nuværende situation til og med et fremskridt
489
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
