Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Klassekampen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Meyer.
tat har arbeiderne vistnok seiv forstaat dette. Kampen blev
denne gang tat op uagtet man visste der intet utbytte var
at dele. Maskinister og jernbanefunktionærer er av betyd
ning for et revolutionært fremstøt, og det gjælder at bringe
dem i nærmere samfølelse med arbeiderne. Baade jern
bane- og storstreiken var mest at betragte som en revolutio
nær mønstring.
Borgerskapet lar sig ikke overbevise om nødvendigheten
av en hel samfundsomlægning før det seiv har tilstrækkelig
erfaring for at kapitalismen ikke længer kan klare sin op
gave. Saadanne hyppige mønstringer kan allikevel bli tun
gere for næringslivet end godt er seiv fra revolutionært syns
punkt. En av vore store industrier meldte nylig at den
personlige arbeidsydelse var gaat ned til det halve. Paa
andre omraader er det endnu værre. De bedrifter som end
nu lønner sig, kan snart tælles. Det er mest jordbruket,
men ogsaa dette hænger naturligvis sammen med landets
velstand i det hele og vil snart følge efter i den almindelige
nedgang. I Rusland er de naturlige rigdomme saa uhyre,
at seiv de alvorligste bedriftsvanskeligheter under en revolu
tionær bevægelse alene egger til øket tiltak. Her i Norge er
derimot landets materielle bærekraft ikke mere selvindiy
sende end at man let ser alting svart i svart nåar nærings
livet er bragt ned til et saadant lavmaal som nu. Spørs
maalet blir da hvorlænge arbeiderne under disse forhold re
volutionært kan holde modet oppe.
Det vilde være ønskelig, om man istedet kunde samle
kræfterne til de fremstøt som kan ventes at føre igjennem
og hvor alt sættes ind. Taktikken maa jo imidlertid for en
væsentlig del bero paa de tanker og følelser som raader in
den rækkerne. Og der er ingen som kan antages at være
mere fortrolig med arbeidernes hele utvikling end parti- og
fagledelsen.
Sjøfølkene hadde i alle fald ret til at forlange, at ned
slaget ikke var kommet saa braat som det først blev kræ
vet. Dette kunde være opnaadd alene ved en mere sam
fundsmæssig og liketil fordeling av byrder og fordele. «So
cialdemokraten» kunde saaledes midt under streiken gi gan
ske haarreisende oplysninger om fjoraarets regnskaper for
3 av Tønsbergrederierne. I dem alle oversteg disponentens
492
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
