Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Klassekampen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Meyer.
av varer mot varer, og dette tinder naturligst sted gjennem
de organisationer som ordner direkte med raastoftilførslen,
produktionen og varefordelingen.
Det gamle pengevæsen er i Rusland ødelagt i den grad,
at det ikke længer kan bringes paa fote igjen i dets tidligere
skikkelse. Spørsmaalet er om landet kan klare sig uten et
nyt myntsystem. Dette blir kanske mindst vanskelig i dets
internationale vareutveksling. Her kan man jo regne ien
eller flere fremmede myntsorter, saalænge de øvrige lande
ikke gaar ind paa direkte at tælle varer mot varer. Seiv
da maa man jo ha en anerkjendt og fælles værdimaaler.
Langt vanskeligere blir det indenlands. Endnu er det bare
en meget liten del av russisk bedriftsliv som er kommet ind
under nogenslags kommunistisk bedriftsordning. Jo større
omsætningen blir jo vanskeligere maa det bli ogsaa at und
være pengeformidlingen. Og endnu sværere blir det nåar
man er nødt til for en meget væsentlig del at la virksomhe
terne forbli under personlig ledelse.
Indtil et visst styrkeforhold er naadd i en revolutionær
bevægelse, gir det alene unødig blottelse at forsøke at opkon
struere fremtidens samfund. Man vet da endnu for litet om
de forhold som blir at regne med. Dette er helt anderledes
nåar som nu angrepet er vokset i styrke, de eksisterende
forhold er undergravet og motstanden svækket saaledes at
det nærmer sig til en avgjørelse. Da pligter man at frem
lægge en brukbar organisationsplan, og det blir en stor
svakhet for bevægelsen ikke at kunne gjøre det. Neppe i
noget andet land er bedrifternes konkurranseevne nedsat i
samme grad som her i Norge. Omvendt vil dette si at vi av
forholdene er kaldet at gaa foran til et revolutionært gjen
nembrud. Kan og tør vi ikke dette, har vi heller ikke ret til
længer at ødelægge næringslivet.
Den ordning hvormed kulstreiken i England blev avslut
tet i begyndeisen av juli, var for en væsentlig del bygget paa
utbyttedeling. Der er intet arbeidsomraade hos os som kan
sammenstilles med den engelske kulindustri. Den er blandt
andet flere gånger større end dem alle tilsammen og arbei
det foregaar under særskilt pinagtige forhold. En saadan
utbyttedeling kan ogsaa ha noget for sig ved et rent
502
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
