Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Klassekampen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Mej’er.
end der i Martin Luthers dage var djævler paa tåkene i
Worms. Socialismen er efter dens idé ikke borgerlig, hver
ken i sit maal eller i sine fremgangsmaater. Det er maro
dørerne som falder fra eftersom det nærmer sig til avgjø
relse. De fleste som gjør det handler utvilsomt i overens
stemmelse med sin egen naturlige dragning. At fleskebitene
blir baade flere og større jo mere de fjerner sig fra sine tidligere
kameraters aktion, burde imidlertid gjøre dem betænkelige.
Det er dem vel undt. Heller ikke inden arbeidernes
rækker vækker det synderlig förargelse. Man føler endog en
viss stolthet over at tidligere klassefæller har kunnet skaffe
sig en saa pen plads ved borgerskapets store traug. Hele
denne korruption med offentlige stillinger har sin naturlige
og berettigede oprindelse fra Sverdrups kamp med det by
raakratiske regjeringsstyre. Det er senere fortsat av ven
stre til understøttelse og smøring av partiet. Det er imidler
tid socialdemokratiet det har været forbeholdt at utvikle sy
stemet til dets nuværende skamløshet.
For enhver som paa nogensomhelst maate har fordel av
sin deltagelse i partiarbeidet skulde der sættes en bestemt
grænse for den samlede indtægt saaledes at det
tende gaar ind til fælles bedste. Vi skulde derved styrke
selvagtelsen, og inden alle partier vilde vi erhverve os et
klækkelig tillæg til vor moralske kredit.
Sætter vi ikke i tide en stopper for denne korruption,
vil den komme til at ødelægge virkningerne av enhver ny
samfunds- og bedriftsorganisation. Jo mere vi gir efter for
den jo mere blir det nye et ukyndighetens herredømme.
Som et av de seneste eksempler kan nævnes vasdrags-kom
missionen og som sidste nyt Stortingets plan om at lave sig
et repræsentantskap for jernbanerne.
Det blev ifjor vedtat et lovforslag, hvorefter 7* part av
arbeiderne ved enhver virksomhet paa mindst 50 mand er
berettiget til at fordre opsat et bedriftsraad. Loven er endnu
ikke benyttet av arbeiderne i nogen synderlig utstrækning,
men partiledelsen og fagorganisationen har forsøkt at sætte
mere fart i det.
Bedrifterne skulde fra deres side række haand til disse
bestræbelser. I tider som disse er de seiv i høi grad inter-
508
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
