Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. N.: Krigsforsikringen kontra England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forinden jeg imidlertid gaar over til nærmere at doku
mentere dette ansvar, maa det som en rent personlig bemerk
ning være mig tillått at gi uttryk for min beklagelse over,
at det netop skulde falde i fhv. veritasdirektør Poulssons lod
at forsvare Krigsforsikringens forhold. For vi vet jo alle, at
det var rederne, ikke assurandørerne, inklusive hr. Poulsson,
som sat i majoritet i Krigsforsikringens styre og bestemte
kursen. Det var jo ogsaa rederne, som hadde det økono
miske ansvar. Naar hr. Poulsson paa trods herav, og paa
trods av at de private assurandører, inklusive de gjensidige
forsikringsselskaper, hvis topfigur besigtigelsesinstitutionen
Veritas er, paa et relativt tidspunkt blev løst fra sin garanti
forpligtelse til Krigsforsikringen, allikevel blir staaende som
dennes formand, da maatte dette forhold nødvendigvis lede
til tragiske komplikationer for hans personlige vedkommende.
Vi oplever da ogsaa det særsyn, at kaskoassurandørernes
repræsentant i Krigsforsikringen, hr. Poulsson, i sit forsvar
for den rederpolitik inden samme, som han i omstændig
heternes medfør er blit ansvarlig for, nu vil ha det dit, at
det var av hensyn til de stigende kaskoforsikringer, at styret
fik loven forandret derhen at vi fik adgang til at holde igjen,
og samtidig altsaa fik sin magt utvidet. Hvad der ikke stem
mer med de faktiske forhold. Det var rederne gjennem sine
lokale foreninger, der øvet pres paa Krigsforsikringen for at
trykke taksterne op, hvad senere nærmere skal paavises. Og
til opnaaelse herav fik man Stortinget til sukcesivt at fjerne
alle for disse værdistigninger hemmende garantier og maksi
malgrænser. De private assurandører, inklusive kaskoassn
randørerne, søkte tvertimot at bremse paa værdistigningerne,
idet de for sin garanti til Krigsforsikringen hadde stillet den,
som vi nu forstaar, meget paakrævede betingelse, at maksimal
grænsen for takstansættelser ikke skulde overstige 1,8 mil
lioner. En garanti som vi har ledernes ord for var blit
«overflødig», eller for at bruke det rette ord brysom for det
maal de hadde sat sig.
Naar det faktiske forhold er, at man fik fjernet denne
begrænsende garanti ved samme anledning som omhandlede
lovforandring fandt sted, og bestemmelsen «og godkjendt av
styret» blev indflettet i loven, og nåar man ved samme an
ledning yderligere fik Stortinget til at hæve maksimalgrænsen
512
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
