Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. N.: Krigsforsikringen kontra England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigsforsikringen kontra England.
haand, bak vore ansvarlige myndigheters ryg, med et for
landet og dem seiv høist skadelig resultat.
Og den aand der gaar gjennem hr. Poulssons svar, av
arrogant selvtilfredshet, hans mer end modige überørthet av
kjendsgjerninger, av socialøkonomiske for ikke at tale om
etiske krav, gjør mig det end mere indlysende, at det er paa tide
der tales rent ut om disse ting og ikke bak lukkede dører.
I tilfælde mit navn i denne forbindelse kan interessere7
tør jeg anmode «Samtiden»s redaktør om godhetsfuldt at være
vedkommende behjælpelig. Jeg kan i denne forbindelse kun
tilføie, at jeg allerede paa vaarparten 1917 i dagspressen under
navn henledet opmerksomheten paa Krigsforsikringens virk
somhet, men at videre indlæg i saken dengang blev stoppet.
Denne virksomhet er av mig siden fulgt med livlig interesse.
Bestemmende for min anonymitet nu har været, at jeg, efter
moden overveielse og saavidt grundig undersøkelse som om
stændigheterne har tillått, desværre har maattet stille mig paa
utlandets side, mot egne landsmænd.
Opgaven har imidlertid ikke været saa liketil. For i de
syv aar Krigsforsikringen har bestaat, har den endnu ikke
git nogen offentlig rapport over sin virksomhet. Og den be
tragter sine cirkulærer til rederne som konfidentielle. Og
under som efter krigen er presse og almenhet betjent av et
visst uofficielt «pressekontor» paa en maate, som jeg savner
tilstrækkelig sterke uttryk til at karakterisere. Med sine for
sænkninger i politisk ledende kredser er det lykkes vedkom
mende kontor systematisk for almenheten at dække over den
kjendsgjerning, at der virkelig har bestaat en assuransekon
flikt mellem den britiske regjering og de norske redere. Og
saa tilsyneladende vellykket var denne strudsepolitik, at rederne
seiv begyndte at tvile paa det samme. Forbauselsen, ja in
dignationen var ialfald stor, da det engelske laanemarked
ifjor blev stængt for dem, dengang det gjaldt at redde deres
nybygningskontrakter.
At man da inden visse kredser finder det «freidig» at
trække frem i dagen, hvad man i utlandets presse aapent
har diskutert, men som herhjemme syntes bestemt for «her
metisk nedlægning» i rederorganisationernes arkiver paa übe
stemt tid, muligens for bestandig, det forundrer mig ikke.
Og at det vilde tages mig høist unaadig op av dem, der var
515
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
