Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. N.: Krigsforsikringen kontra England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D. N
ikke vilde ta sig godt ut, at taksteine sattes op saaledes, at
rederne kunde være tjent med det.»
Hvortil præsidenten, Lindvig, som medlem av Krigsfor
sikringens styre, svarte, at man hadde gaat skridtvis frem
ved taksternes forhøielse, hvad han ansaa for klokt.
Hr. Ivar An. Christensen og hr. Jebsen fra Bergen støttet
ved samme anledning hr. Amelns kritik av Krigsforsikrin
gens langsomme tempo ved forhøielsen av værdierne. Den
sidste kunde bekræfte, at baade Bergens og Christiania Reder
forening (de to kredser som hadde det største tonnagetal i
krigsfarvand) har arbeidet meget sterkt for oprettelsen av en
egen Krigsforsikring, for at ta spidserne av Statens Krigsfor
sikring. Arbeidet var saa langt kommet, at det to gånger var
paa nippen til at bli sal ut i livet. Og først da var det Krigs
forsikringen hver gang forhøiet sine takster. «Jeg er enig med
præsidenten i at Statens Krigsforsikring maa gaa skridtvis
frem, men jeg tror nok den kunde ha været litt mere mobil
i dette tilfælde.»
Ameln: «Naar hr. Klaveness sier at det er assuranse
mæssige hensyn, som dikterte avgjørelsen, saa tar han feil.
Krigsforsikringen er en tvangsinstitution, og der bør rederne
bli forretningsmæssig behandlet. Forholdet er jo, at Krigsfor
sikringen den 22de mars (1916) sier : den Iste april forhøier
vi med 10 %. Den 28de mars retter Bergens Rederforening
en henstilling til styret, og den 29de mars forhøier styret fra 10
til 25 %. Man kan da ikke si, at det var av assuransemæssige
hensyn man har gjort det, men opinionen er blit for sterk!»
Har Krigsforsikringens formand levet saa helt utenfor
begivenheterne, at han ikke husker hvad der er gaat for sig,
eller hvad er grunden til, at han ikke sier os den fulde ob
jektive sandhet om, hvordan det hænger sammen med disse
værdistigninger ?
Jeg refererer imidlertid disse uttalelser, ikke for at komme
personerne, men systemet tillivs. Og en saakaldt Statens
Krigsforsikring, sammensat og oprettet efter ensidige, kolle
giale skibsrederhensyn, er en uting som vi forhaabentlig aldrig
mere under lignende forhold skal se gjøre sig bred og mæg
tig paa bekostning av det hele folk. For et svakt produce
rende land som Norge, der i saa sterk grad er henvist til
utlandet for sine tilførsler, betyr enhver forhøielse av krigs-
520
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
